Meget smart Sony Ericsson

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. februar 2003.


P800 sender Microsoft SmartPhone 2002 på pension, Nokia 7650 i skammekrogen og de japanske konkurrenter tilbage til udviklingslaboratorierne.
Telefonen er velfungerende i alle henseender, med mekanikken som eneste ankepunkt.

Første kig: Hybridtelefon

Sony Ericsson P800 indeholder næsten al den teknologi, det er muligt at proppe i en mobiltelefon: Triband, GPRS, Bluetooth, epost (SMPT, POP3 and IMAP4), HSCSD dataoverførsel op til 28,8 kilobit/s, visning af Word-, Excel- samt PDF-fokumenter, Java (Personal Java, og J2ME, MMS, SMS, SyncML synkronisering med eksterne computere, MP3-afspiller, MPEG-4 videoafspiller og en HTML, xHTML, cHTML, WAP browser.

Og naturligvis har P800 også et digitalkamera.

Alt er samlet i en telefon, som er betydelig mindre end en Nokia Communicator og mere håndterbar end en Nokia 7650.

Gode applikationer
P800 har et glimrende, egetudviklet håndskriftsgenkendelses-system, der gør det nemt at få mindre tekstmængder ind i telefonen.

Til dem med helt umulig håndskrift er der et virtuelt tastatur, der bruges via den lille ispindelignede skærmpen, som følger med telefonen.

Alle applikationerne i telefonen er velfungerende, og understøttelsen af vedhæftede dokumenter er bedre end Microsofts eget SmartPhone 2002 styresystem til telefoner. P800 kan også vise PDF-dokumenter.

Men P800 kan ikke redigere i dokumenterne og erstatter dermed ikke en rigtig lommecomputer.

Telefonens 12 megabyte ram, der kan suppleres med ekstra kapacitet via Sonys MemoryStick ram-moduler, kan bruges til opbevaring af pc-filer. Synkronisering kan ske via den medfølgende dockingstation, der er USB-baseret.

Bedste forretningsmobiltelefon
Telefonen er markedets bedste bud på en forretningstelefon. Den er nok stor, men alligevel er den håndterbar.

Det betyder også, at den klarer "jakkelommetesten" uden problemer og forbliver oprejst i en standard jakkelomme uden at bule jakken for meget.

Telefonen kan anvende Sonys MemoryStick i overskåren udgave til lagring. Uheldigvis er disse Memorystick Duo-moduler ikke særlig udbredte, og det største modul er i dag på 16 megabyte.

Konkurrenterne, som anvender SD-ram-moduler kan bryste sig af kapaciteter op til 1 gigabyte.

Mekanisk tvivl
Det er dog ikke det eneste spørgsmålstegn, man kan stille ved P800. Telefonen anvender samme tastaturdesign som Ericssons problem-telefon R380, hvor tasterne er små stempler, der rammer den berøringsfølsomme skærm. Måske en smart ide, rent ingeniørmæssigt, men tiden må vise, om det også er en holdbar løsning.

Umiddelbart må man konstatere, at tasterne er meget små og dermed svære at ramme i en fart - specielt da layoutet er meget atypisk i forhold til andre Ericsson-telefoner.

Faktisk minder P800 mere om Microsoft SmartPhone 2002. I det hele taget kunne man have denne stærkt forsinkede telefon mistænkt for at have sin oprindelse i det samarbejde, som Ericsson havde med Microsoft i hine tider.

P800 er bare bedre, hurtigere og mere avanceret end Microsofts egen SmartPhone 2002.

Boks:
Sony Ericsson P800
Pris: omkring 6.000 kroner med moms
www.sonyericsson.com

+

¥ God velfungerede software.
¥ Reagerer hurtigt.
¥ Muligt at udvide med ram-moduler.

¥ Mekanisk klap.
¥ Små taster i nyt layout.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere