Forhandlere søger nye rødder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. februar 2003.


De danske Notes-udviklere har traditionelt markeret sig kraftigt i det globale Lotus-væksthus. Det skete også i år, men der er en følelse af rodløshed i en stor IBM-organisation.

n Tema: lotusphere
Traditionelt er Danmark et sted med god muld for Lotus Notes-udviklere.

Danske IT-Factory har endda været medsponsor på Lotusphere og nævnt som et af de stjerneskud, som for alvor skulle drive væksten for Lotus. Og udviklingshuse som Inopi og IntraVision har begge været indstillet til Lotus-verdenens Oscar. Inopi vandt den sidste år i kategorien: Distinguished Achievement, mens IntraVision var i finalen i kategorien: Best Messaging Migration. Danske Convergens var indstillet i kategorien Best Philantropic Solution.

Et godt Lotus-land
Årsagen til den frodige danske Notes-kultur angives af de fleste Lotus-partnere til at være dels den danske virksomhedsstruktur, der er præget af mange mindre virksomheder, dels de muligheder som Notes tilbyder for hurtig applikationsudvikling.

Derved kan en virksomhed let forsynes med applikationer som for eksempel gruppekalender/fraværssystemer, intranet, CRM-systemer med mere.

RenÈ Viborg, CTO (Chief Technical Officer) i IntraVision siger:
- I starten af Notes-udviklingen i Danmark kørte Arthur Andersen en massiv omgang Notes-uddannelser, og det gav fra starten de danske udviklere et højt vidensniveau, hvilket bevirkede, at man i Danmark hurtigt forstod at anvende og implementere Notes på et højt niveau.

Dertil er danskere it-nysgerrige. Man vil gerne udforske sine it-muligheder og udnytte dem bedre. Det har gjort det nemt at sælge nye ting ind i bestående Notes-løsninger.

Også udviklingsmiljøet omkring Notes og Domino-serveren mener RenÈ Viborg har medvirket til den danske positive holdning.

- Fordelen ved at udvikle i Notes er nemlig hastigheden, hvormed man kan få en prototype op at stå. Og det er jo langt bedre efter en dag at kunne gå til en kunde med en skelet-applikation og spørge "Var det sådan, I ville have det?" end først at finde ud af det modsatte efter lang tids programmering.

Men samtidigt mener han, at det er svært at sælge helt ny teknologi til danske kunder.

- Der skal referencer til og helst dokumentation for nytteværdi, før kunderne hopper på investeringer i helt ny it. Et eksempel på det er Lotus SameTime konferencesystem, der smager lidt for meget af teenage-chat for mange kunder, siger RenÈ Viborg.

IBM giver løse rødder
I dag er langt de fleste Notes-udviklere dog gået over til at være IBM-partnere, så de anvender al IBM software i deres løsninger.

Men flere af de gamle Lotuspartnere nævner over for Computerworld, at Lotus Danmark har været god til at skabe et aktivt samfund, hvor Lotus har været i tæt kontakt til udviklere og partnere.

- At være IBM-partner er en helt anden sag. Det er svært at finde holdepunkter i organisationen, da IBM skifter kontaktpersoner cirka en gang om året. Og der har ikke været den store fokus på samhørighed, men nu ser det ud til, at der kommer anderledes kanalfokus, måske fordi man ser nytten i at bevare korpsånden i det gamle Lotus-samfund, siger RenÈ Viborg.

For dyre licenser
Han mener, at den Lotus-pris som IntraVision har været indstillet til, har betydet øget taletid i IBM's organisation, hvilket igen betyder større fokus på de emner, der berører partnerkanalen i Danmark. Det er for eksempel licensproblemer, hvor visse serverfunktioner udløser en engangssum, der fordelt på antal brugerne i en typisk dansk installation kan virke urimelig høj.

- Vi ser eksempler på 300.000 til 500.000 kroner, og det er helt klart urimeligt for en 50 personers installation.
Flere andre IBM-partnere anerkender dette problem, hvilket i praksis betyder, at partneren implementerer Linux eller andre alternative løsninger i stedet for at bruge en ren IBM-strategi. Men stemningen i partnerflokken er generelt positiv. Specielt produkter som WebSphere Portal Server nævnes med optimisme, idet man ser det som et velegnet redskab til at hjælpe med til integration af en virksomheds systemer, hvilket ses som en tendens i øjeblikket.

Billedtekst:
Det er en interessant og lidt rodløs oplevelse at gå fra at være Lotus-partner til at være IBM-partner, mener CTO RenÈ Viborg i den danske Lotuspartner IntraVision, der i år var i finalen til en pris som bedste Lotus partner i kategorien Best Messaging Migration.

Boks:
Den 10. Lotusphere
n Tema: lotusphere
En af de største it-konferencer er Lotus Softwares årlige Lotusphere, der samler op mod 10.000 Lotuskunder og udviklere. I år dannede konferencen ramme om nye produktstrategier og skift af Lotus' topchef.
Al Zollar (store foto) er den nye chef for IBM's iSeries server-division, mens Ambuj Goyal (t.h.) overtager styringen af Lotus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere