Lagring kun til de største

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


SAN-markedet har stået stille i år. Det skyldes, at alle lagringsfabrikanterne hovedsageligt er gået efter kunder med lange direktionsgange og bonede gulve. Men her er dørene til pengeskabene som limet til. Resultatet er afmatning i branchen og spejden efter små kunder med linoleumsgulve og pengekassen på klem.

Lagringssystemer

Hidtil har markedet for lagringssystemer haft det mantra, der hed 'tocifret vækst'. Men som i den øvrige it-branche var det ikke sådan i 2001 og heller ikke i 2002.

Det skyldes den almindelige afmatning, hvor investeringslysten har været faldende i slipstrømmen af dotcom-forlisene.
Men lagringsbehovne er ikke blevet mindre. Mængden af data er stadig voksende og tilmed ekstra meget i kølvandet af terrorhandlingerne 9. september, der for alvor satte katastrofeberedskaber på agendaen for mange virksomheder.
Katastrofeberedskab betyder replikering af data. Det betyder igen, at en virksomheds datamængde forøges kraftigt, hvor der ikke er nogen synlig forretningsmæssigt gevinst ved investeringen. Forsikringspræmien er bare blevet højere på grund af de ekstra diske.

Flere gigabyte pr. krone
Producenterne af lagringsudstyr mærker derfor et voksende krav om flere gigabyte for pengene. Det er årsagen til, at vi i 2002 har set annonceringer fra EMC, StorageTek Network Appliances, hvor temaet har været priseffektive systemer til netop disse behov. Og kunderne begynder at vise troløshed i den høje ende, for hvorfor opgradere, hvis konkurrenten til ens SAN-leverandør nu kommer med et rigtig godt tilbud.

Samtidigt er kunderne under virksomhedernes Top-200 begyndt at være attraktive. Det var ellers kunder, som slet ikke var interessante for et par år siden. Det kan illustreres ved et citat fra IDG's storagekonference i sensommeren. Her kom der en kommentar fra en leverandør af lagringssystemer:
- Det tager lige så lang tid at sælge et system til 500.000 kroner som et til fem millioner. Så hvorfor skulle viÉ?
Og den kommentar har været typisk for branchen indtil nu. Man har solgt store komplekse systemer med dyr teknologi til kunder med en driftsorganisation og ladet de mindre kunder passe sig selv.

I realiteten har kun HP interesseret sig for de små kunder, hvilket betød, at virksomheden blev den eneste lagringsleverandør med vækst i 2001.

Ned med omkostningerne
Men en ting er priserne for lagringssystemer. Omkostningerne ved at drive dem er i øjeblikket store. Det betyder i dag, at der skal være kompetence på området i en virksomhed til at sikre sig at lagringsssytemet fungerer optimalt.
Det mener Senior Product Manager HervÈ Lequippe fra Veritas netop er branchens store udfordring.
- En lagringssystem er i princippet en disk, og hvorfor skal det så være mere besværligt at betjene end en rigtig disk? At få kompleksiteten ned og gøre SAN/NAS så simpelt at styre, at alle kan gøre det. Det er branchens reelle udfordring, hvis man vil have fat i den lave ende af markedet, siger HervÈ Lequippe.

Billedtekst:
Jamen, det er jo bare en disk! Hvis producenterne af lagringssystemerne for alvor vil have fat i den lave ende af markedet, bør de indse, at systemer som SAN/NAS skal være så simple at styre, at alle kan gøre det. Det mener i hvert fald HervÈ Lequippe fra Veritas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere