It-julegaver i bytevis

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


Computerworld har kigget, klikket og duttet sig frem til vores favoritjulegaver til trængende it-folk. Med en enkelt undtagelse koster gaverne under 2.000 kroner. Alle priser er med moms og opgivet af importøren eller fabrikanten.

Microsoft Wireless Optical Desktop Pro
De nyeste trådløse tastaturer fra Microsoft er designet til at fungere optimalt sammen med deres kontorpakke. Tastaturerne kommer i to udgaver. Den ergonomiske som er vist her til tifinger-specialisterne og den almindelige til alle os andre. Begge tastaturer er lidt mindre end almindelige tastaturer og dermed lettere at finde plads til på overfyldte skriveborde.
Pris: 845 kroner
www.microsoft.dk

Digitalkikkert
Magpix B350 er en underlig hybrid mellem en kikkert og et digitalkamera. Digitalkameraet optager i 640 x 480 billedpunkter og har et objektiv svarende til en 230 -tele. For at forebygge rystelser er lukketiden altid hurtigere end 1/250 sekund og op til 1/8000 sekund. En herlig ting til bjerggemse-fotografering på vinterferien.
Pris: omkring 1.200 kroner
www.boston.dk

Kodak EasyShare CX2000 digitalkamera
Kodak er ved at specialisere sig i nemme digitalkameraer, beregnet til dem der bare vil tage billeder. CX4200 er et af de mindste i Kodaks serie af digitalkameraer.
To megapixel, men ingen optisk zoom eller andre dikkedarer. Tryk på udløseren, og billedet er i kassen. Der kan købes en dockingstation som ekstraudstyr, som gør kameraet fuldstændigt "Moster Oda"-sikkert
Pris: omkring 2.000 kroner
www.kodak.dk

Logitech trådløs og optisk mus
Trådløs mus med opladelige batterier, der oplades i den medfølgende dockingstation. Alt i lækkert og strømlinet design. Og musen har ekstra stor præcision, hvilket gør den ideel til grafisk arbejde eller spil. Det er også en oplagt gave til Hitman 2-spillere, der tilmed får en mus med strøm, der altid har strøm på. Intet er mere irriterende end en trådløs mus med døde batterier, når man selv er på dræbertogt.
Pris: Omkring 700 kroner.
www.logitech.com

Wacom digitizer
En digitizer er genial til alt grafisk arbejde. Billedredigering eller tegning bliver meget nemmere med en digital pen i hånden. Wacoms nyeste digitizer Volito til USB-opkobling er lidt større end en pocketbog, men er fuldt trykfølsom, og der kommer endda en gennemsigtig mus med, som kan bruges på digitizeren.
Pris: 600 kroner
www.supply.dk

Kiss DivX DP450 dvd-afspiller
Den første dvd-afspiller på markedet, som kan afspille DivX-komprimerede film. Nu er det ingen sag at klemme halvanden times video i overdådig kvalitet ned på en cd. Og dertil afspiller Kiss DP 450: VCD, SVCD, MP3, MPEG-4 og JPEG-skiver. Og naturligvis også region 2 dvd'er. Den er dyr, men unik på markedet.
Pris: 3.000 kroner
www.kissnordic.dk

Microsoft fly- og togsimulator
Til de mere stille stunder er Microsofts flysimulator en klassiker. Og den nye togsimulator er også et godt bud på fredeligt afstressende tidsfordriv. Skal der endelig et spil på ens bærbare, så er disse to glimrende bud, som man kan være bekendt at vise. Hitman 2 er måske mere drabeligt, men ikke så stiligt at have på den bærbare i flyet.
Pris: Under 400 kroner for hver
Flere oplysninger: www.microsoft.dk

Ulead DVD MovieFactory
Læg feriebillederne eller ferievideoen på cd eller dvd med de nyeste programmer fra Ulead. Ulead DVD PictureShow klarer billederne fra digitalkameraet, mens Ulead DVD MovieFactory håndterer video. Begge programmer er skruetrækker-simple at bruge og tilbyder et rigt udvalg af menuer, baggrunde og endda baggrundsmusik til at friske op med. Og Ulead har endda ekstraprogrammer med i pakken.
Pris for hver: 490 kroner
www.uleadnordic.dk

Red Hat Linux 8.0
Den nyeste Red Hat Linux 8.0 er beregnet som Windows-erstatning og indeholder browsere, Open Office kontorpakke og alverdens andre godbidder. Den nye brugerskilleflade er både lækker og hurtig i brug. En oplagt gave for dem, der gerne vil mærke luffesuset fra Linux-pingvinerne.
Pris: omkring 500 kroner
www.liga.dk

Sipix Stylecam DeLuxe
Et Webcam, som man kan trække ledningen ud af og bruge som et 1,3 megapixel digitalkamera. Der er blitz og en intern hukommelse på 16 megabyte. Og det er fint til motiver, der dukker op i forbifarten.
Pris: 800 kroner
www.boston.dk

Logitech Quickcam Cordless webcam
Det ligner noget fra en sciencefiction-film, men det er Logitechs nye trådløse webcam Det kan sende video og stillbilleder tilbage til en basestation, der også er i stort højglansdesign. Der er beslag med til at montere kameraet på væggen eller man kan myldre rundt og filme i 25 meters radius fra basestationen. Alletiders til lige at webcam-interviewe familien første juledag.
Pris: 2.000 kroner
www.logitech.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere