Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Programmeringsekspert advarer mod dagens tendens til at bruge Java og C til al programudvikling. Rette programmeringssprog til rette opgave, lyder beskeden fra Henrik Thomsen, der efterlyser Cobol i dagens it-landskab.
Tema: java
Teknisk strateg i Open Group, Henrik Thomsen, mener at dagens Java-fiksering er en uheldig tendens, det har gjort højniveausprog som Cobol, Pascal og PL/1 umoderne på grund af internettets popularitet.
- Ved internets gennembrud var der ingen af disse højniveausprog, som kunne håndtere de datastrukturer, som internet giver. Derfor kom Java i fokus og fik et uretmæssigt sexet ry. Underligt fordi lavniveau-programmering før i tiden havde et nørd-ry, siger Henrik Thomsen.
- Sammenligner vi applikations-opbygnng med at bygge et hus, så svarer dagens Java-fiksering til, at man ville bygge et hus ved hjælp af kun en skruetrækker. Og det er der ingen, som ville acceptere. Men det er underlig nok helt o.k. at bygge for eksempel et ERP-system kun ved hjælp af Java.
Lær af it-historien
Henrik Thomsen siger videre, at der i denne sammenhæng er meget at lære af it-historien, hvor specialiserede højniveau-programmeringssprog som Cobol netop afløste lavniveausprog som maskinkode, fordi lavniveau-programmeringssprog typisk er svære at vedligeholde
Henrik Thomsen lægger derfor meget vægt på læselighed som parameter ved valget af programmeringssprog til en applikation.
- Alle støtter i dag XML. Og det gør man på grund af læseligheden, hvor XML giver databeskrivelser, der er forståelige. Derfor er det også en gåde, hvorfor læselighed ved programmeringssprog ikke anses for lige så vigtig, for tit er programteksten den eneste dokumentation ved et projekt.
Rette sprog til rette opgave
Han mener, at nøgleordene for valg af programmeringssprog til en given applikation er funktionel egnethed sammenholdt med en driftsmæssig risikovurdering.
Den funktionelle egnethed drejer sig om sprogets design, hvor et programmeringssprog som Cobol er specialdesignet til at håndtere ERP-forretningslogik, mens sprog som LISP er velegnet til opgaver indeholdende kunstig intelligens som for eksempel spil.
Driftsmæssig risikovurdering handler om at sikre sig, at applikationen let kan vedligeholdes. Det kunne tænkes, at det mest velegnede programmeringssprog giver totalt ulæselige programmer, eller sproget er knyttet til en speciel maskinarkitektur.
- Ofte hører man programmører sige: "Man kan alt i Java" - og det er da principielt rigtigt, men derfor behøver man ikke også at gøre det. Måske er det årsagen til, at 70 procent af alle Java-projekter mislykkes.
Cobol lever og er opdateret
Henrik Thomsen fortæller, at Cobol-sproget i dag er opdateret, så programmeringssproget er blevet objektorienteret og i stand til at eksistere sammen med Java og C.
- Og opdateringen betyder, at man i dag kan skive velstrukturerede og læsbare Cobol-programmer, der tager sig af ens forretningslogik. Web-delen kan man så kode i Java. Bemærk, at jeg intet har imod Java, men jeg har noget imod at bruge forkerte redskaber til en opgave. Og her er Java misbrugt.
Billedtekst:
En gammel datalogistuderende fortalte en gang Henrik Thomsen at ADA ville erstatte Cobol i løbet af to år.
- Og al den øregas er ikke noget, som hjælper. Applikationer er ikke kunst eller religion! Det er forrenings-redskaber og skal håndteres derefter!
Foto: Torben Klint
Boks:
Java overblik i dybden
Tema: java Teknik & Net sætter i dette tema fokus på Java-udviklingsmulighederne og specielt mulighederne for integration til Microsofts .Net. Samtidig tager vi også hul på diskussionen om Java-religiøsiteten, hvor udviklingseksperten Henrik Thomsen mener, at højniveausprog som Cobol, burde bruges mere sammen med Java.
