Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.
Pilotprojekt skal bane vej for et landsdækkende forløbsbaseret patientregister i løbet af to år.
Patientregister
Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket et pilotprojekt, der skal danne grundlag for etablering af et permanent forløbsbaseret landspatientregister (F-LPR) i starten af 2005. På længere sigt er det meningen, at Landspatientregisteret skal udvikles til et nationalt patientindeks, der samler oplysninger om forløb, samtykkeoplysninger og kliniske data.
Et langsigtet perspektiv er den virtuelle patientjournal, som patienten selv har adgang til via internet.
Sundhedsvæsenets landspatientregister (LPR) skal forløbsbaseres. Det betyder, at læger og sygeplejersker med den elektroniske patientjournal ved hånden kan finde information om en patients sygdoms- og behandlingsforløb frem på skærmen i behandlingssituationen.
- Med F-LPR kommer patienten i centrum. Det er et stort projekt, hvor alle arbejdsgange i forbindelse med indberetning og håndtering af data i sygehusvæsenet påvirkes. Det primære formål med F-LPR er at samle alle relevante oplysninger om en patients sygdomsforløb på Èt sted, siger Arne Kverneland, kontorchef i Sundhedsstyrelsen.
Kernen i det danske sundhedsvæsens databaser er det centrale landspatientregister, hvor der siden 1977 er indsamlet oplysninger om patienters sygdomme og indlæggelser.
Men da registret er udviklet i 1970'erne har det længe stået højt på Sundhedsstyrelsens ønskeliste, at patientregisteret blev forløbsbaseret.
I starten var registeret udelukkende baseret på indberetning om indlæggelser, men siden 1995 er også ambulante besøg og skadestuebesøg registreret.
Problemet er bare, at patientoplysningerne ikke er særligt anvendelige i konkrete behandlingssituationer på hospitalet. Ifølge Arne Kverneland er fordelen ved at anvende en fælles model for udvikling af alle former for kliniske it-systemer, at det bliver muligt at anvende data til flere formål og samtidig forhindre dobbeltregistreringer.
Derudover bliver det muligt at anvende patientoplysningerne i statistiske undersøgelser og forskning. Indberetningerne til F-LPR skal komme direkte fra de elektroniske patientjournaler (EPJ). Grunden til at pilotprojektet først starter nu er, at man har ventet på, at at der blev udviklet en grundstruktur for EPJ (G-EPJ).
G-EPJ-light
Amager Hospital er en af deltagerne i pilotprojektet.
- Pilotprojektet på Amager hospital er en test af F-LPR og af en stor del af G-EPJ. Det giver i højere grad mening at tale om et "G-EPJ light projekt" end et F-LPR projekt, siger Asger Søndergård Olesen, it-chef på Amager Hospital.
Amager Hospital benytter i dag en webbaseret EPJ portal. G-EPJ light-modulet indbygges i denne portal. I testen skal klinisk personale på hospitalet uddannes i nye arbejdsgange, og som en naturlig del af disse arbejdsgange registreres data, som så sendes til en F-LPR testdatabase i Sundhedsstyrelsen.
- Det helt afgørende er, om de kliniske arbejdsprocesser er forståelige for det kliniske personale, og at de er så fornuftige, at det kliniske personale er motiveret til at registrere data med en tilstrækkelig høj kvalitet.
Når pilotprojekterne er overstået i løbet af 2003 udarbejdes der en kravspecifikation for
F-LPR, der derefter sendes i udbud. Hensigten er at have et F-LPR, der kan modtage data fra EPJ'er i stor skala fra begyndelsen af 2005.
Billedtekst:
Landspatientregisteret og den elektroniske patientjournal gør det muligt at samle alle relevante oplysninger om en patients sygdomsforløb på Èt sted.
Foto: Torben Klint
Boks:
Landspatientregisteret
Landspatientregisteret indeholder cirka 40 mil. patientoplysninger.
Landets offentlige og private sygehuse har pligt til hver måned at indberette indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg til Sundhedsstyrelsen. Landspatientregisteret er på både europæisk og på verdensplan et helt unikt register, fordi det indeholder patientdata for en periode på mere end 25 år. Registeret leverer også data til andre nationale patientregistre. Data benyttes primært til statistiske analyser af for eksempel sengedage, ambulante besøg, ulykker, ventetider og aflyste operationer. Data anvendes også til forskning. Med de følsomme oplysninger, der ligger i systemet, er systemet underlagt høje krav til driftsstabilitet og datasikkerhed.
