Blå genistreg fra Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. december 2002.


Microsofts debut inden for den trådløse Bluetooth-teknologi er i virkeligheden markedets bedste Bluetooth-basestation til pc'er. Og der følger endda en mus med.

Microsoft bluetooth

Bluetooth er en ledningserstatning, men indtil nu en såre besværlig en af slagsen.

MAC-adresser, Bluetooth-profiler, enhedssøgning og parring af enheder er bare nogle af de it-tekniske besværgelser man skal igennem for at få to Bluetooth-enheder til at snakke sammen.

Alt sammen meget mere besværligt end at putte en ledning i de to enheder og lade elektronerne gå deres gang igennem kobberet. Ikke særlig science fiction-agtigt, men nemmere og langt billigere end forsøg på at kommunikere to sæt blå tænder på plads.

Microsoft og Bluetooth
Microsoft har ikke været glad for Bluetooth, på samme måde som de en gang mente, at internet var et midlertidigt fænomen. Men nu mener de anderledes og har sendt Microsoft Wireless IntelliMouse Explorer for Bluetooth på markedet.
Umiddelbart ligner det bare endnu en trådøs mus. Logitech har fabrikeret et præsentationsmus med Bluetooth, og Microsofts "MWIEfB" kunne umiddelbart minde lidt om den.

Men for en gangs skyld har Microsoft underdrevet deres markedsføring. Det er nemlig ikke bare endnu en trådløs mus med en baseenhed.

I virkeligheden er MWIEfB en generel Bluetooth-baseenhed med en driver, der giver Windows XP alle Bluetooth-muligheder.
Nokia mobiltelefoner, Palm Tungsten T og sågar også et Sony Bluetooth kamera blev identificeret af basestationen. I det omfang, enhederne havde brugbare Bluetooth-profiler, var det også muligt at anvende dem umiddelbart.

Meget nem software
Softwaren er et mønstereksempel på at forenkle en kompleks proces. Væk er al rodet med MAC-adresser, Bluetooth-profiler, enhedssøgning og parring af enheder. Microsoft har gjort det så enkelt, at selv marketingschefer burde kunne klare processen. Selv små detaljer, som at softwaren selv foreslår en PIN-kode til parring af Bluetooth-enheder, er på plads.

Det forøger sikkerheden ved Bluetooth, der bygger på et primitivt PIN-kode-system.
Uheldigvis følger der ikke en dansk version af softwaren med, hvilket i dette tilfælde betyder, at man ikke kan installere på en dansk version af Windows. Microsoft har dog en rettelse til dette problem og meddeler, at der er en dansk version af driveren på vej.

Og der er en mus med
Alt i alt et stort antennevift for Bluetooth. Og tilmed en billig måde at få sin computer til at kunne kommunikere via Bluetooth, idet MWIEfB er 25 procent billigere end tilsvarende produkter fra for eksempel 3Com. I dette tilfælde følger der endda en glimrende trådløs mus med.

Boks:
Microsoft Wireless
IntelliMouse Explorer for Bluetooth

Pris: ca. 800 kr. inkl. moms
www.microsoft.dk

¥ God Bluetooth-basestation
¥ Software
¥ Ergonomi
¥ Design
¥ God værdi for pengene

¥ Mangler dansk software

Billedtekst:
Ud over Bluetooth-basestationen med medfølgende mus, har Microsoft også et Bluetooth-tastatur på programmet. Det er endnu ikke besluttet, om tastaturet også kommer i dansk version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere