Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. december 2002.
Computerworld har prøvekørt Ciscos internetbil. Og et kørende hotspot med en server i bagsmækken er i dag mere kuriøst end nyttigt. Men der er massevis af perspektiver i konceptet, selv om client/server-konceptet skal sættes i bakgear.
Netværks-fremtid
Den ligner en almindelig Volvo, den kører som en almindelig Volvo, men der bor to servere og et trådløs base-enhed i bagage-rummet. Alle enheder der er specielt beregnet til brug i industri-omgivelser.
Enhederne kommunikerer via IEEE802.11b trådløst netværk, hvor adgang til internet sker via en GPRS-telefon. Bilen er dermed et kørende lokalt netværk, der kan levere filservices og ydelser som for eksempel streaming video.
Cisco Danmark har bygget bilen dels som markedsføring og dels som et eksperiment. Bilindustrien kigger nemlig på it som det næste store vækstområde for tilbehør.
Fremtidens biler forventes at have indbygget trådløst netværk, hvor der er et lokalt net inde i bilen til lommecomputere og kommunikation mellem forskellige enheder.
Dertil kommer et eksternt net, som kan bruges til sikkerhedsfunktioner som identifikation af føreren via hans IP-nøglering, men naturligvis også til kommunikation med eksterne kilder.
På fremtidens tankstationer er der ideer om at levere trådløse it-ydelser, som bilen kan suge til sig.
Det kunne for eksempel være kort over lokale restauranter og hoteller, men det kunne også være MP3-musik eller spil til børnene på bagsædet.
Benzinselskaber har jo i forvejen et betalingssystem for faste kunder og vil nemt kunne udvide med andre ydelser.
Man kunne også forestille sig reklamefinansierede hotspots, hvor en motorvejsstrækning har trådløst netværk, der sender indhold til bilerne via basestationer skjult i motorvejsreklamerne.
Blandet klient og server
Men disse ting kræver en blandet client/server-struktur, idet bilens it-system på den ene side skal kunne suge informationer til sig, mens systemet på den anden side skal kunne levere dem igen til bilens bruger.
Det åbner igen sikkerhedsmæssige problemer.
Der skal opsættes sikkerhedsprofiler, så der skelnes mellem de forskellige typer af it-adgang. Thi det er vel næppe alle, der bryder sig om at få downloaded den nyeste Madonna bare ved at køre ned ad Usserød Kongevej.
Endelig så kommer der aspekter ind som backup af bilens it-indhold, og erstatningsspørgsmål.
Hvis bilens server crasher, fordi bilen forulykker, så er det et spørgsmål om forsikring af serverens dataindhold. Har man for eksempel indkøbt en horde af MP3-filer, så er tabet af disse i teorien også et forsikringsspørgsmål. Men det er et uprøvet område, fordi konceptet er helt nyt.
Lang vej endnu
Cisco betoner, at de ser deres internetbil som et eksperiment, ikke som en endegyldig løsning. Ud over driftsproblematikkerne mener Cisco, at der ligger et stort arbejde med skillefladen til bilens brugere og specielt bilens fører.
Her arbejder IBM med talegenkendelse som styring af bilens it-systemer. Andre har nævnt en Bluetooth-forbundet lommecomputer som styrings- og programmeringsværktøj til bilen. Også virtuelle skærme som projekteres på frontruden er blevet set i prototyper.
Indtil denne infrastruktur er på plads, er det mere et blærefænomen at kunne hive en bærbar op af tasken, vippe antennen op på netkortet og bekendtgøre, at man lige skal checke hvilke videoer, bilen har downloaded.
