Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.
Hver gang jeg åbner et Bo Bedre, så slår det mig, at i hippe folks hjem ligger der ikke samlinger af små dippedutter, der måske - måske ikke - en gang vil få afgørende betydning for dette eller hint projekt.
Pc-ledningerne ligger ikke i sindrige slangeformationer under skrivebordet og de har ikke fem-ti forskellige samlinger af eksotiske ting, der breder sig gennem stuerne.
Jeg aner ikke hvordan de bærer sig ad, men jeg er dybt misundelig. Der er ikke noget jeg hellere ville end kunne fremvise et hjem med kilometervis af bare, blanke overflader og velordnede skabe med tøjet lagt pænt i stabler.
Sådan ser der altså ikke ud hjemme hos mig. Men drømmen lever - og går nu nydeligt hånd i hånd med et mere basalt instinkt, nemlig ren og skær grådighed.
Så jeg har overvundet min indre pakrotte og er begyndt at sælge ud. Og det er en lutrende fornemmelse at lave lister, udregne priser og tage billeder - og smække de mange goder sager op på online-auktionen Ebay.
For mine fantastiske ejendele må da være det rene guf for de millioner af mennesker, der dagligt frekventerer verdens største basar.
Feberen stiger ved tanken om de mange rare penge, som snart vil lune inderforet og om det smagfulde spartanske hjem, der vil stå tilbage, når alle dem, der ikke har nået samme indsigt som mig, har brændt spareskillingerne af på mine sager.
Så her sidder jeg og venter spændt på at US-dollars skal rulle ind på min virtuelle bankbog hos Paypal.
Det er da også gået rimelig godt for både mig og Ebay, der ifølge mine kalkuler kan tage en pæn 15 procents skive af kagen for at have stillet teknologien - og ikke mindst de andre Ebay-brugere - til min rådighed.
Online-auktionens aktie har trods de mange børs-tumulter hele året holdt sig på den pæne side af 60 dollars.
Med dotcom-nedturen i bakspejlet er det tankevækkende, at den vist ubetinget største rene internet-succes er baseret på en model, der gør almindelige mennesker til de hårdeste, virtuelle krejlere.
Månedens sælger i oktober på Ebay er for eksempel en amerikansk husmor, der finansierer sin orlov fra arbejdsmarkedet ved at sælge læssevis af brugt børnetøj. Det var ikke det, de fleste af os havde i tankerne, da internet først blev præsenteret som handelsmedium.
Det forbandede ved historien er, at den ikke rigtig maner til efterligning. Ebay blev en succes på netop et af de parametre, nemlig ren volumen, som senere blev gjort til skamme som et tåbeligt new economy-fænomen, og mange me-too-auktioner, der skød op i Ebays kølvand, har lidt en krank skæbne.
I sidste uge pointerede min ærede kollega i disse spalter, at butiksdøden har ramt de rene hardware-detailhandlende, og at salget nu foregår sammen med rugbrød og mayonnaise i større og større enheds-supermarkeder.
Jeg vil så tilføje, at den modsatte trend tilsyneladende gør sig gældende online.
Online-supermarkederne knækkede med få undtagelser halsen, og i dag er et beskedent plus-resultat hos Amazon.com en sensationsnyhed på linje med "Flyvende grise observeret over Grønland".
Og nok er de mange handlende på Ebay under Èn virtuel paraply, men flere og flere mennesker opretter egne virtuelle handelsboder.
Specialbutikkerne og nicheforretningerne popper stadig ufortrødent op - nogle vokser sig stærke, andre bukker under, som man kender det fra det danske gadebillede.
Men nok om makroøkonomi, nu gælder det husholdningspungen. Som en anden kone med æggene balancerer jeg med kalkulerne - ti solgte filmplakater lig med en halv ny emhætte.
Eller armatur i badeværelset? Hvem ved, snart har jeg måske moderniseret hele hytten for yankee dollar!
Når der samlet nok til huse, vil jeg overføre dem - og jeg har ikke prøvet det endnu, så det bliver spændende - fra den virtuelle til den helt almindelige konto med den småkriminelle kassekredit.
Hvis gysserne hænger fast i cyberspace, kan mine drømme hurtigt blive til en virtuel kurvfuld knuste æg.
Så jeg knejser ikke med nakken, før jeg har fået mit bankudtog.
