Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2002.


Upåklagelig upålidelighed
Framingham: "NT - Nødvendig Træning!", "Microsoft sikrer IT-ekspertisen", "Serveren du aldrig glemmer", "Genstart dig til succes" É frit slag i bolledejen for en hardcore Microsoft-marketingmand til at lade sig inspirere af følgende historie fra det virkelige liv til en kommende kampagne:
En kunde meddeler IT-konsulenten, at han vil have udskiftet en eksisterende OS/2-server. Konsulenten, som selv er inkarneret fan af OS/2 (IBM, hvis nogle skulle have svedt det ud), spørger undrende hvorfor.
Jo, problemet er, forklarer kunden, at serveren aldrig går ned, hvilket betyder, at - når der skal gøres et eller andet ved den - er der aldrig nogen, der kan huske, hvordan man genstarter den.
"Og hvad skal der så i stedet?", spørger konsulenten.
"Windows NT! For dÈn ved enhver, hvordan man genstarter!"

Sejr til Liverpool FC
Liverpool: Det blev 1-0 til den legendariske britiske fodboldklub Liverpool FC, da World Intellectual Property Organisation (Wipo) i sidste uge fløjtede kampen af. Klubbens modstander havde været Liverpool-forretningsmanden Andrew Hetherington, som for flere år siden var sluppet afsted med at registrere domænet liverpoolfc.com, skriver norske Nettavisen.
Fodboldklubben ærgrede sig, men bed i det sure æble og tilbød i december 2000 forretningsmanden 50.000 britiske pund for navnet. Det var imidlertid ikke nok for Hetherington, som forlangte mere end det dobbelte. Han fastholdt at have registreret navnet med de helt reelle hensigter at oprette en "Fashion Club" på internettet.
Den troede Wipo imidlertid ikke på. Der blev dømt "obstruction" mod Andrew Hetherington, som nu artigt må aflevere "bolden" til Merseyside-klubben.
Foto: Scanpix/Reuters

En skyldner er en skyldner!
Stockholm: Han skal muligvis nok være koncernens næste topchef, men det har ikke forhindret Telias pligtopfyldende medarbejdere i at kappe forbindelsen til Anders Igels mobiltelefon, da en regning efter måneders rykken endnu ikke var betalt.
- Den er ganske rigtigt blevet lukket, bekræfter talskvinde Marianne Laurell over for Reuters.
Ifølge den svenske avis Aftonbladet drejer det sig om en gæld på godt 2.000 danske kroner, som skulle have været betalt 14. januar. Dog hævder Anders Igels nuværende virksomhed, Esselte, hvor han er direktør, at have fundet dokumentation for, at telefonregningen faktisk blev betalt 10. januar. Så måske er Igel, når dette skrives, atter med på mobilnettet.
Anders Igel tiltræder efter planen sin nye stilling senest 30. september, hvor han afløser den nuværende topchef Mariane Nivert, der går på pension.

Billedtekst: Telias kommende administrerende direktør Anders Igel. Foto: Telia

Gammel fup-brev får nyt liv
Framingham: E-mail har relanceret en urgammel metode til at svindle penge ud af de mere blåøjede blandt os - de såkaldte nigerianske breve.
Med nutidens adgang til på ingen tid og til en billig penge, via nettet, at nå ud til millioner af menesker i alle klodens hjørner har plattenslagere foreløbig franarret omkring 10.000 amerikanere sammenlagt tre millioner kroner, beretter nyhedsbureauet AP. Men tallet er givetvis langt højere, da det skønnes, at kun de færreste ofre står frem.
Brevene foregiver at være sendt fra højtstående personer i den nigerianske regering, som beder ofrene om konto-plads til deponering af millioner af dollars. De store beløb stammer angiveligt fra underslæb, begået af den nigerianske regering og er umulige at spore, hævder brevet. Til gengæld for at yde lagerplads på sin konto, bliver man lovet 10 procent af indskuddet.
Og hvad sker der så, mon? Næppe har man angivet det sidste ciffer i kontonummeret, før kontoen er rippet for alt indestående.
Svindelnummeret giver relativt hyppigt kasse, fordi folk har hørt op og ned ad stolper om den udbredte korruption i flere afrikanske stater og derfor lader godtroenheden få frit spil, mener eksperter i USA's National White Collar Crime Center.

Klik en skæbne
London: Overvågning er godt, men kontrol er bedre, og nu er det ikke længere nok bare at kigge på. Man skal som tilskuer også have mulighed for at styre begivenhederne til fremme af underholdningsværdien.
"Big Brother"-konceptet er i en særlig britisk net-udgave, som portalen MSN står bag, udbygget betragteligt:
Fem personer har frivilligt lade sig "indlægge" i 15 dage til et liv i web-surfernes vold. Hver eneste dag vil hver af de fem lade et stort eller lille valg i deres liv blive afgjort gennem en flertalsbeslutning - truffet af en jury på millioner af medlemmer. Dog udstyres de fem med hver en joker, som de kan benytte Èn gang i perioden til at bakke ud af en beslutning.
Efter de 15 dage beslutter internet-surferne hvem af de fem, der til størst fuldkommenhed har ladet deres liv styre af nettet. Selve præmien på 120.000 kroner er dog næppe nok til at få "filmen til at køre baglæns", hvis udefra dikterede dispositioner skulle have ført vinderen ind i en uhensigtsmæssig livsbane.

Billedtekst: Som brikker i et computerspil lader disse fem englændere I to uger deres liv styre af fjernkontrol. Fra www.liveyourlife.msn.co.uk

Nettet knuser hjerter
London: Kærlighed og internet er ikke det bedste "match", viser nye tal fra Storbritannien.
Firmaet Re-
late, der gør sig udi parterapi og ægteskabsrådgivning kundgør, at nettet nu er en ligeså hyppig årsag til ægteskabelige skærmydsler eller direkte brud som for eksempel umådeholdent overarbejde.
En ud af ti, som søger rådgivning hos Relate, peger på internet som væsentligste årsag til problemerne, fordi det er blevet alt for nemt at kigge porno og opstøve noget "udenoms".
Bedre bliver det ikke af, at de mest flittige netsurfere typisk er mellem 25 og 35 og altså netop i den aldersgruppe, som enten lige har stiftet familie eller nærmer sig den første "syvårskrise".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere