Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
UVENTET SUCCES. 160 tegn på et lille display er blevet en moderne kommunikationsform. SMS-beskederne ændrer vores sprog og husker os på allehånde sager - mens vi (stadig) venter på det mobile internet.
Væk er alle WAP-visionerne. Verden venter i stedet på et alternativt internet til mobile enheder. I mellemtiden SMS'er vi på livet løs med en hastighed på mere end tre milliarder beskeder om måneden i hele Europa.
I dag kan man få SMS-beskeder, hvis ens server er gået ned, ens aktier gået op, fyret er stoppet eller fodboldkampen begyndt.
Og den nemmeste måde til at kommunikere med ens teenagebarn er via SMS, hvorefter der lynende hurtigt vil komme et svar tilbage på 160 tegn, der antyder, hvorfor man tager helt fejl.
Populariteten er så stor, at det sidste nye er telefoner, der er designet, så man kan "dutte" en hurtig besked. Det der med at kunne tale i telefonen, er knapt så vigtigt.
Begyndte med personsøger
Det hele startede med, at amerikanerne opfandt en tovejs personsøger, hvor man også kunne sende en besked tilbage. Compaq var pioneren med deres server-overvågningssystem Insight Manager, der kunne sende en besked til en personsøger. Ideen var udmærket dengang i 90'erne, men er i dag håbløs umoderne, hvor det kun er en nyhed, hvis en enhed netop ikke kan sende en SMS.
Beskederne kom med i GSM-netværkene, fordi man havde en ide om, at det da var smart at kombinere en personsøger og en mobiltelefon.
Der var på det tidspunkt ingen, der havde forestillet sig, at der skulle tastes mere end bare "ja" eller "kl. 17" på telefonerne. Men så gjorde Nokia noget genialt. Den finske mobilproducent proppede en ordbog ind i telefonen!
Det fik for alvor gang i tommelfingrene hos de teenagere, der have fået en mobiltelefon, således at forældrene kunne holde en trådløs snor i dem. Og nu tjente mobilselskaberne lige pludselig formuer på de 160 tegns små beskeder.
Med den popularitet kom der gang i den kommercielle anvendelse af SMS-beskeder som en virtuel huskesnor rundt om mobilens antenne.
Amerikanerne, der ellers dominerer vores IT-udvikling, er her bagud. Det skyldes den ringe udbredelse af GSM-mobiltelefoner i USA. Kun fire til fem procent af alle amerikanske telefoner er GSM-telefoner, og der er dårlig afregningsmodeller mellem de forskellige teleselskaber. Derfor er det Europa, og specielt Scandinavien der fører med SMS som kommunikationsform. Ikke dårligt gået af en samling 14-årige, med kommunikationskløe i tommelfingeren ;^)
Billedtekst: Nokia 5510 (øverst) har SMS-tastatur samt MP3-afspiller og FM-radio. Vender man den, om viser den sig at være en amindelig Nokia mobiltelefon i forklædning. Nokia har simpelthen skåret i produktudvikingen ved almindeligt genbrug.
Boks: SMS - korte sprogblomster
Den engelske avis The Guardian udskriv i sommers en konkurrence for SMS-poesi. Afledt af chat-systemerne er der opstået et system af forkortelser og ideogrammer, der bruges til de korte kommunikationsformer. Smily'en :^) er en af de mere kendte.
Dette digt er vinderen i den innovative kategori.>
his hair lyk fe filings
W/ac/dc going thru.
I sit by him in kemistry,
it splits my @oms
wen he 
s @ me.
Julia Bird 30, Poetry Book Society
Oversættelse:
a text message poem
his eyes are bunsen burner blue,
his hair like iron filings
with ac/dc going through.
I sit by him in chemistry,
it splits my atoms
when he smiles at me
Faktaboks: Og vi sender
bare flere af dem
Telestatistikken viser at eksplosionen i forbruget af SMS-tekstbeskeder fortsætter. Der blev sendt godt 619 millioner SMS'er i dette års første halvår, mens antallet forrige halvår var 465 millioner og i perioden før 287 millioner. Det er Sonofons kunder, der sender flest beskeder. Selskabet stod i foråret for 35 procent af alle sendte SMS'er.
