Artikel top billede

Kommunerne mumler sig klar til nye digitale krav

Landets største kommunale digitaliseringskonference tiltrak i går over 1.000 it-chefer og -medarbejdere fra alle landets kommuner. Læs her, hvad der blev talt om på konferencen.

Onsdag havde Kommunernes Landsforening (KL) sammen med Borgerservice Danmark og Foreningen af Kommunale It-chefer (KITA) trommet 99 kommuner - de 98 fra Danmark inklusiv færøske Tórshavn - sammen til sin store konference, Digitaliseringsmessen '10.

Her kunne langt over 1.000 delegerede mumle og netværke sig frem til aftaler, møder og vidensdeling, hvis de da ikke deltog i de mange foredrag om digitaliseringens udbytte og forretningsdrevet it-implementering.

KL nåede op på et rekordhøje deltagerantal på 1.200 delegerede, og arrangørerne måtte takke nej til en masse udstillere, der gerne ville have fremvist deres produkter for de delegerede.

"Interessen fra alle kommuner bekræfter virkelig, at de for alvor er ved at gøre sig klar til digitaliseringen," siger Jakob Harder til Computerworld.

Gør-det-selv-besparelser

Han fortæller, at det helt store tema ved årets konference var den digitale borgerbetjening, herunder selvbetjeningsløsninger og e2012-målsætningen, som går ud på, at alle landets 98 kommuner om halvandet år skal kunne kommunikere skriftligt og digitalt med borgere og virksomheder.

Jakob Harder forklarer, at det er KL's målsætning, at den digitale borgerbetjening samt indsats på især social-, børne-, beskæftigelses,- og teknik/miljø-områder samlet skal give kommunale besparelser på to milliarder kroner om året fra 2015.

"Taxametret er allerede så småt begynde at tikke fra i år, og der vil hen mod 2015 løbende komme flere og flere besparelser. Om vi så i 2015 havner på 1,7 eller 2,3 milliarder kroner, det må vi tage til den tid," forklarer han.

38 håndtag til besparelser

Udover borgerbetjeningen har KL især fokus rettet på de store velfærdsområder, der blandt andet tæller det fælles medicinkort, som bliver udarbejdet sammen med regionerne og staten.

Den kommunale it-optik er skruet skarpt ind på en lang række andre områder, som blandt andet tæller, hvordan kommunerne kan forbedre undervisning i folkeskolen via it, digital overvågning af udbetaling med sygedagpenge, forbedrede jobtilbud til ledige ved optimering af databaser samt ikke mindst en mere brugervenlig tilgang til byggetilladelser.

I alt indeholder den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi 38 initiativer.

Hjælper hinanden

På konferencen Digitaliseringsmessen '10 var der dog også tid til at runde emner som forbedring af den kommunale ESDH og videokonferencer, som var nogle af de officielle hovedtemaer.

Og Jakob Harder fra KL frygter ikke, at stor fokus på mange forskellige it-områder vil kvæle innovationslysten og begrave de gode intentioner i flere offentlige it-skandaler.

"Vi kan altid finde nogen, der har erfaring med diverse områder, og den erfaring kan vi trække på, når vi enten skal ud i digitale fællesløsninger, eller en enkelt kommune ønsker at indhente viden fra andre," lyder det fra Jakob Harder.

Dermed stiller han sig på lige linje med Gentofte Kommunes digitaliseringchef, Tina Iversen, som tidligere over for Computerworld har argumenteret for, at kommunernes asynkrone it-udviklingsforløb kan blive en økonomisk gevinst på den lange bane.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere