Tingene går hurtigt, tankerne flyver, og anekdoterne bobler frem.
Samtidig står tidslinjen snorlige, da han bliver bedt om at beskrive rejsen fra radio-/TV-sælger i starten af 1990’erne til titlen som MA, Digital Design and Interactive Technologies i dag.
”Der har i lang tid været denne her med, at man skal bruge 10.000 timer på at blive god til 1 ting. Men jeg mener, at det er omvendt. At det er en fordel at sprede sig over mange områder. Det er godt at have et samlet værk af kompetencer.
Jeg ser det ikke som en ulempe, men som en styrke og en fordel. Det står jeg inde for i dag – men det har taget mig mange år at forstå det,” forklarer Marcelino.
Inden vi dykker ned i karrierekludetæppet, så lad os først lige få styr på navnet. Det er ikke italiensk, som mange ellers tror. Faktisk er Marcelino født af en dansk mor på De Kanariske Øer i 1970, men flyttede som 7-årig til Ballerup. De sidste knap 15 år har han boet på Vesterbro.
Fra sælger til kreativ selvstændig
Det lå ikke i kortene, at Marcelino skulle ende som service designer i IT-branchen. Faktisk startede han et helt andet sted, nemlig med en handelsskoleeksamen og en fremtid som sælger inden for radio/TV.
Men da han som 24-årig så, hvor godt det gik hans 20-årige lillebror som illustrator i reklamebranchen, besluttede han at sadle om.
I 1994 slog de deres kreative evner sammen og startede Danmarks første streetwear-brand. Sideløbende lavede de en tegneserie, som blev videreudviklet til en tegneseriejulekalender på nettet med reklamespots på nationalt TV. Som han selv påpeger, var det ikke noget, man så hver dag i 90’erne.
Gennem sin karriere har Marcelino skrevet alt fra kreativ ledelse til tekstforfatter i reklamebranchen og digtforfatter, ja sågar forsanger i et rockband, på CV’et. Men ikke alting har været nemt.
Man lærer også af modstand
Det står blandt andet klart, da samtalen falder på tiden omkring årtusindskiftet.
”Vi fik lige pludselig tilbudt en biograffilm med rigtige mennesker på baggrund af tegneserien. Der sagde vi, at vi selv ville skrive manuskriptet, og at vi selv ville instruere. Så vi stoppede med det andet og gik all in på filmbranchen,” fortæller Marcelino.
Efter nogle hårde år med bump på vejen fik filmen præmiere i 2002. Det gik desværre ikke helt som håbet, for filmen blev, som Marcelino selv udtrykker det, slagtet af anmelderne.
Så der stod han som 32-årig og var med egne ord gået helt kold.
Men hvis der er noget, Marcelino har dyrket gennem sin karriere, så er det at træde tilbage, tænke nye tanker, sadle om og skifte retning.
Marcelino har i årenes løb brugt en del tid med sin far, som var syg og boede i Spanien. Selvom alt det praktisk omkring en syg forælder skabte en del kaos, har netop hans far altid været en stor inspiration.
”Jeg har lært af min far: Mærk efter i dit hjerte og følg dine drømme. Jeg har aldrig fået at vide, hvordan eller hvad jeg skulle gøre. Men jeg har været heldig at få den tanke med hjemmefra, at jeg kan.”
At starte forfra som 41-årig og være den ældste i klassen
Med det i baghovedet besluttede Marcelino sig i 2011 for at søge tilbage på skolebænken. Hans erhvervsuddannelse gav nemlig adgang til en 2-årig uddannelse som multimediedesigner. En perfekt mulighed for at kombinere hans kreative erfaring med en mere formel titel.
Da han startede på uddannelsen, var han allerede 41 år gammel og med egne ord meget ældre end de andre. Dette afholdt ham dog ikke fra både at tage på udveksling i Spanien og senere få en BA i digital konceptudvikling.
Med blod på tanden, og en nyfunden lyst til at studere, søgte han videre på en overbygning. Han landede på Digital Design and Interactive Technologies på ITU.
”Jeg kommer ind i første forsøg som den klart ældste studerende. Det tager min fulde opmærksomhed i noget tid. Det er sindssygt struktureret. Jeg har mit hyr med det, men det går godt,” fortæller han.
For selvom man har personlig erfaring fra erhvervslivet, kan man ifølge Marcelino stadig lære noget af de rammer, en uddannelse sætter.
Når trådene samles til et kludetæppe
Det står vist hurtigt klart, at Marcelinos vej ind i IT-branchen ikke har været snorlige. Men spørger vi ham, så er det kun en styrke. For som overskriften indikerer, er Marcelino en stolt generalist.
Han tror på, at vi i højere og højere grad får brug for mennesker, der tænker nyt, kombinerer viden og måske ser tingene lidt skævt. For det med at sidde stille for længe og gøre tingene på samme måde igen og igen – ja, det er ikke noget for en type som Marcelino.
”På studiet lærte vi, at en digital service aldrig er færdig. Vi kommer med forslag, men alt omkring digitalisering skal løbende opdateres, forandres og tilpasses. Og det kan betale sig, for jo bedre du forstår dine kunder, jo mere vækst kan du skabe. For mig er det en no brainer.”
Han understreger, at generalistens styrke også ligger i at vide, hvornår det er tid til at indkalde en specialist. For det er i samspillet, at alt det spændende sker.
Det budskab er hermed givet videre.
