Hvis vi kaster et hurtigt blik på vores jobsektion, så er der lige nu over 325 ledige it-stillinger og lige op til jul var tallet +400. Det er det højeste niveau længe, og det vidner om at mange virksomheder har været hurtige til at omstille sig og kigge fremad, på trods af at Coronaen ikke har sluppet sit tag helt endnu.
85% er klar til at flytte ved det rette jobtilbud – selvom de ikke er aktivt jobsøgende
Flere tusinde danske it-professionelle har allerede en jobagent på Computerworld it-jobbanks jobsektion, som gør at de ud fra deres krav og ønsker får tilsendt en mail hver gang der er et job der matcher kriterierne. Med andre ord, så er en jobagent en slags overvågning af jobmarkedet.
Det går godt i spænd med resultaterne fra en ny stor undersøgelse fra sommeren 2020, foretaget af Computerworld og Computerworld it-jobbank, blandt over 3.000 it-professionelle i Danmark. Den viser, at hele 85% af de adspurgte er klar til at skifte job, hvis det rette tilbud skulle dukke op. Endvidere viser tal fra undersøgelsen at 56% forventer et jobskifte inden for de næste 2 år, så hvis du går med samme tanker, er du altså ikke alene.
Du kan derfor med god samvittighed holde et vågent øje med udviklingen inden for netop dit arbejdsområde, så du kan slå til når det helt rette jobtilbud dukker op.
Virksomhederne kigger selv efter de rigtige profiler
Det er ikke nogen hemmelighed at mange it-specialister er eftertragtede. Faktisk kontaktes hele 40% af de adspurgte i undersøgelsen hver måned med konkrete jobtilbud. Det sker blandt andet gennem deres netværk, tidligere kollegaer, LinkedIn og via Computerworld it-jobbanks CV database, som mange virksomheder benytter til at finde og kontakte et relevant kandidatfelt til en given stilling. Her kan du vælge at være åben eller anonym, alt efter om du aktivt søger job, eller selv vil vælge hvem der skal kontakte dig.
Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?
Så kan du nemt oprette et CV på it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.
Brug dette link til at oprette et cv eller dette link