Danske virksomheder leder med lys og lygte efter it-folk, og de søger ofte i vores CV-database for at finde nye medarbejdere.
Hos it-jobbank bruger vi også databasen, når vi hjælper virksomheder med at finde de rette profiler. Faktisk blev der via it-jobbank skabt kontakt mellem kunder og kandidater i mere end 1.100 om måneden i CV-databasen i 2016.
Det betyder, at du med et godt CV har større chance for at blive fundet og kontaktet af en mulig ny arbejdsgiver. Derfor kan det godt betale sig at have sit CV liggende på it-jobbank, uanset om du er aktivt jobsøgende eller ej.
For de spændende udfordringer kan komme dumpende i morgen. Men for at blive kontaktet, er det nødvendigt at foretage et par indledende manøvrer, som gør det nemt for virksomhederne at komme i kontakt med dig.
Derfor præsenterer vi her tre måder til at få mest ud af it-jobbank:
- Med det gode CV finder de spændende udfordringer dig
Ligner du de fleste andre it-folk, er udfordrende arbejdsopgaver vigtige for dig. Men vil du øge chancen for at få de rigtige, skal dit CV på it-jobbank være online (dvs. søgbart). Det gør du ved at logge ind her, klikke 'Ret CV' og dernæst 'Sæt online.' Har du ikke et CV, kan du oprette et her og klikke 'Gem og sæt online' - så kan vi og virksomhederne finde og kontakte dig med relevante job. - Lad en Jobagent gøre arbejdet for dig
Med en Jobagent kan du overvåge jobmarkedet og få tilsendt nye job, der matcher dine søgekriterier. Alt du skal gøre er at indtaste din e-mailadresse, definere søgeparametrene (regioner, jobkategorier og søgeord) og gemme din Jobagent. Der er ikke andre end dig, der ser dine søgekriterier, og de afgør udelukkende hvilke job, vi gør dig opmærksom på. Du kan til enhver tid deaktivere, rette eller slette din Jobagent. Du kan oprette en Jobagent her. - Den hurtigste måde at få overblik over dine muligheder
Er du nysgerrig på selv at afsøge jobmarkedet og få det fulde overblik over dine muligheder? Så er vores søgefunktion den hurtigste måde for dig at få adgang til flest ledige it-job via et utal af søgefunktioner. Du kan både indtaste jobtitel, område eller virksomhed i søgefeltet eller afkrydse jobkategorier og områder i vores avancerede søgning.
Tiden, du investerer i at gøre det nemt for virksomhederne at finde dig, er altså givet godt ud. For hvem vil ikke gerne kontaktes af en virksomhed, der står med drømmejobbet?
Og vi vil gerne hjælpe det på vej. Derfor har vi forfattet en guide, der gør det nemmere for dig at oprette eller opdatere dit CV.