Det har vi spurgt vores søsterselskab it-jobbank om.
It-jobbank er Danmarks største jobsite for it-professionelle og hjælper hver dag nogle af Danmarks største virksomheder som Netcompany, KMD, 3Shape og Capgemini, med at rekruttere nye medarbejdere.
Med baggrund i en stor analyse foretaget i september 2018 af Computerworld og it-jobbank, kommer her 3 gode råd fra Torben Tronborg, salgsdirektør hos it-jobbank.
1: Fast løn og pensionsordning betyder mest når vi snakker personalegoder
Arbejdet bærer lønnen i sig selv hedder det sig. Men ingen kan vist sige sig fri for, at lønnen er en vigtig faktor for alle os der er på arbejdsmarkedet. Sådan forholder det sig også når vi spørger it-kandidater omkring løn og personalegoder. Her ligger løn og en attraktiv pension i toppen.
”Når vi spørger, hvad der er vigtigst for folk, så viser vores tal, at fast løn og pensionsordning ligger i toppen. Men ferier, ferie fridage og fleksibilitet i jobbet er begyndt at fylde mere i vores undersøgelse.”, fortæller Torben Tronborg.
2: Et godt forhold til kollegerne – men lederen er også vigtig!
Hvordan er det egentlig at arbejde hos jer? Har I stillet jer selv det spørgsmål? For det gør kandidaterne når de skal vælge nyt job. Derfor er det vigtigt for jer, at synliggøre i et jobopslag eller på jeres hjemmeside, hvordan kulturen er hos jer.
Men én ting er medarbejderne, en anden ting er lederen, og det har større betydning end vi lige går og tror.
”Jeg anbefaler, at de virksomheder, der skal have it-folk, bruger noget tid på at profilere lederen og vedkommendes værdier. Det er ikke kun virksomheden, der trækker referencer på en mulig ny medarbejder i dag, en potentiel ny medarbejder vil ofte både trække reference på virksomheden og lederen," uddyber Torben Tronborg.
3: Work-life balance er det nye buzz-word
Arbejde er ikke alt, og det oplever vi i stigende grad på danske arbejdspladser. Det er en prioritet for mange, at der ikke arbejdes +10 timer om dagen på bekostning af familie, venner og fritidsinteresser. Omkring 80% i undersøgelsen finder det enten meget vigtigt eller vigtigt, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, så det er noget I bør fortælle kandidaterne når de søger, at der bliver taget hensyn til den enkelte og at det er en fleksibel arbejdsplads.
Jævnfør tal fra Dansk Erhverv kommer vi i Danmark til at mangle ca. 19.000 it-specialister i 2030, så arbejdspresset bliver bestemt ikke mindre på den nuværende talentmasse. Dette går meget godt i tråd med trenden om at work-life balance begynder at betyde mere og mere for de it-medarbejdere, som befinder sig på arbejdsmarkedet nu.
”Et stærkt og positivt arbejdsmiljø går begge veje. Det gør det både sværere at lokke dine medarbejdere til en anden virksomhed og nemmere at rekruttere nye kollegaer,” slutter Torben Tronborg.
4: Dygtige it-folk vil gerne arbejde sammen med andre dygtige it-folk
Hvis du har dygtige it-folk ansat, så tiltrækker de automatisk andre dygtige it-folk og omvendt så har du svært ved at tiltrække dygtige profiler, hvis du starter med de forkerte. For it-folk betyder det nemlig meget, at de kan arbejde sammen med kollegaer de kan lære noget af.
Skal rekrutteringen på plads inden sommerferien, kan du kontakte it-jobbanks dygtige konsulenter på 70 2293 00 og få en snak om hvordan de bedst kan hjælpe dig i mål, med jeres næste it-rekruttering. Eller du kan sende en mail til kontakt@it-jobbank.dk.