Garmin triller nye topmodeller på gaden

Det er tid til at sende Garmins populære 600-serie på pension. Afløserne hedder nüvi 710, 760 og 770. Nyt er Tracklog, som gør det muligt at overføre sine kørte ruter til det gratis kortprogram, Google Earth.

TomTom sendte for kort tid siden sin nye landevejsridder GO 920 T på gaden, og nu følger konkurrenten Garmin efter med sit bud på en toptunet GPS med masser af funktionalitet.

Faktisk er Garmin klar med tre modeller i den nye nüvi 700-serie, som dermed sender den populære 600-serie på pension.

Nyt er Tracklog, FM-sender, indbygget antenne og en kraftigere processor.

Særligt Tracklog er værd at bemærke, for den lader dig eksportere din kørte rute. Derefter kan din sommerferie eller din Nordkap-tur vises i programmer som Google Earth og på den måde tilføjes en ny dimension til dine lysbilledforedrag for den sagesløse familie.

De nyeste kort er naturligvis at finde i nüvi 700-serien, som også har interessepunkter for campingpladser i Norge og Sverige præinstalleret. Hvis man også vil have vejvisning til danske campingpladser, kan de hentes fra Garmin.dk inden årets udgang.

Med den nye 700-serie er det også muligt at taste ti adresser ind og så udregnes den mest optimale rute mellem punkterne. Det er en god ide, hvis der skal deles pakker ud, eller studenterfesten skal planlægges.

Lanceringen betyder ikke, at den almindelige 300-serie forsvinder, men det gør til gengæld 600-serien.

De nye modeller i 700-serien varierer lidt indholdsmæssigt, især på kortsiden. I 710’eren er der kun kort over Skandinavien, 760’eren har over Europa, mens nüvi 770’eren både har over Europa og Nordamerika.

De nye GPS’er er klar i Danmark i starten af oktober til en pris mellem 4.000 og 4.500 kroner, og i den prisklasse er det typisk anden- eller tredjegangskøbere, som går efter de nye nüvi-topmodeller.

Du kan læse mere om specifikationerne på Garmin nüvi 770 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere