Kæmpe it-koks i Ikea: Kunder har fejlagtigt fået trukket tusindvis af kroner

Artikel top billede

(foto: PR)

En menneskelig fejl i håndteringen af Ikeas it-system er ifølge den svenske møbelgigant årsagen til, at flere tusinde danske kunder har fået trukket store beløb på deres bank-konti.

Det skriver B.T.

Mediet citerer brugere af TrustPilot, hvori Ikea på det seneste har fået mange negative anmeldelser.

"Ikea har uretmæssigt trukket et beløb på over 60.000 kroner fra vores konto i dag. Ved henvendelse til Ikea angiver de, at der er tale om en fejl, og at vi vil modtage beløbet retur indenfor 2-5 dage," skriver en bruger ifølge BT i sin anmeldelse og uddyber:

"I mellemtiden må vi så undskylde overfor vores bank og undlade at betale regninger for blandt andet vores barns daginstitution."

Mediet skriver, at 2.024 kunder er blevet ramt af fejlen. Den skyldes ifølge Ikea en "menneskelig fejl i håndteringen" af virksomhedens it-system.

»En gruppe kunder er blevet trukket et beløb, som de ikke skulle være blevet trukket, på baggrund af en hel eller delvis annullering af deres ordre,« skriver Ikeas kommunikationsdirektør Christian Mouroux til BT.

Ifølge ham arbejder Ikea nu på at få ekspederet de sidste kunders tilbageførsler.

Ikea har seks varehuse i Danmark. I sit seneste regnskab omsatte virksomhedens danske afdeling for 5,2 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S