Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

X på jagt efter sikkerhedsfolk igen efter massiv fyringsrunde / Microsoft fjerner hævnporno fra Bing / Deepfake som de kriminelles foretrukne middel til fup / Fusion mellem to digitale marketing-huse

X på jagt efter sikkerhedsfolk igen efter massiv fyringsrunde /
Microsoft fjerner hævnporno fra Bing / Deepfake som de kriminelles foretrukne middel til fup / Fusion mellem to digitale marketing-huse

Godmorgen.

Weekenden står for døren, men inden da leverer Frederik Therkildsen ugens sidste morgen-briefing med nyheder fra it-verdenen.

X på jagt efter sikkerhedsfolk igen efter massiv fyringsrunde

Elon Musk og hans platform X er nu udkig efter nye ansatte til selskabets sikkerhedsafdeling.

Det er interessant, fordi kort efter overtagelsen fyrede han nemlig størstedelen af sikkerhedsteamet - og sin er antallet af brugere styrtdykket, skriver Techcrunch.

Konkret drejer sig det om mere end 20 opslag. Foruden cybersikkerhed bliver der også lagt vægt på, at de nyansatte skal til at moderere indholdet langt mere.

På trods af jobopslag til over 20 stillinger, så er det peanuts ved siden af de cirka 6000 fyringer, som Elon Musk annoncerede efter sit opkøb for knap 300 milliarder kroner. Nu er antallet af medarbejdere blot 1500.

Microsoft fjerner hævnporno fra Bing

Nyt værktøj gør det muligt at fjerne hævnporno fra Microsofts søgemaskine Bing. Det sker ved, at ofre ikke skal uploade selve billederne eller videoerne igen, men kan gøre det i en hashed, anonym form, som så kan krydstjekkes med Bings database.

“Ligesom den hashing-teknologi, som StopNCII.org allerede bruger (PDQ), er PhotoDNA en ekstra proces, der gør det muligt at hashe identificerede skadelige billeder til et digitalt fingeraftryk, som derefter kan deles med brancheplatforme for at identificere og fjerne ethvert intimt billedmisbrugsmateriale uden samtykke,” lyder det i en udtalelse fra Microsoft, skriver Bleepingcomputer.

Facebook, TikTok, Reddit, Pornhub, Instagram, OnlyFans, and Snapchat er allerede en del af projektet StopNCII.

Deepfake som de kriminelles foretrukne middel til fup

Videoerne bliver ofte brugt til at promovere fiktive investeringsmuligheder og falske tilbud om statsstøtte.

Teknologien er nu så god, at det også er muligt at lave videoerne på næsten alle sprog.

Efterforskere hos Palo Alto er lykkedes med at spore hundredevis af domæner, som ialt er blevet brugt 114.000 gange, som viser, hvor misinformationen er, skriver selskabet i en meddelelse.

“Nye globale tal viser en markant stigning i deepfake-relaterede svindelkampagner, og der tegner sig et lignende billede af de nordiske tal. Det er derfor afgørende, at både virksomheder og privatpersoner i Norden er opmærksomme på truslen og tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig mod angreb,” udtaler Jesper Olsen, Nordeuropæisk CSO for Palo Alto Networks.

Fusion mellem to digitale marketing-huse

Digital Wasabi og Formula X, der begge specialiserer sig i at udføre digital marketing til SaaS-virksomheder henvendt til b2b.

Nu er de to selskaber lagt sammen til én, en manøvre co-CEO Christian Godoy Jørgensen ser frem til, fremgår af en meddelelse.

“Ved at fusionere med Formula X har vi fundet en partner, der deler vores passion og bringer den nødvendige erfaring fra kundesiden som virksomhederne efterspørger,” udtaler han.

“Vi forstår, hvad det vil sige at være i kundens sko, og det giver os mulighed for at levere endnu mere målrettede løsninger uden at drukne virksomhederne i tom konsulentsnak."

Med fusionen har selskabet 12 ansatte fordelt på Danmark, Bulgarien, Brasilien og Vietnam.