Artikel top billede

Kæmpe navigationspakke til din mobil

Garmin er klar med en navigationspakke til din smartphone. Den byder på en fornuftig pris og et væld af funktioner, der ellers kun findes i de kommende nüvi 700-topmodeller. Se her hvad du snart skal have i din telefon.

Garmin afholdt i dag den danske lancering af deres mobile navigationspakke kaldet Garmin Mobile 10 navigation.

Navigationssoftwaren understøtter mobiltelefoner med Symbian 7+, Windows Mobile og Palm styresystemer. På www.garmin.com er det desuden muligt at indtaste din telefons model og derefter se, om den er understøttet af Garmins software.

Selve pakken består af et to gigabyte microSD-kort og en Bluetooth GPS. Har din telefon allerede indbygget GPS, for eksempel en Nokia N95, så kan softwaren også købes løst.

På sigt kommer der desuden såkaldte bundles, hvor telefonen og kortet sælges samlet. På det medfølgende microSD-kort er der fra 600 megabyte fri, sådan at du fortsat kan bruge kortet til fotos eller musik.

Nem installation

Selve installationen foregår nemt og uden at tilslutte en pc. Vi havde mulighed for, under demonstrationen, at sætte microSD-kortet i vores HTC S710, hvilket fungerede uden problemer, om end knapt så hurtigt som man kender det fra de selvstændige nüvi-modeller.

Interfacet, der møder dig, ligner de eksisterende nüvi-modeller, så er du allerede en fan af nüvi-serien, skulle overgangen været problemfri.

Samtidig er stemmevejledningen selvfølgelig på dansk. Er din telefon udstyret med en trykfølsom skærm, kan det også udnyttes. Dermed kommer navigationen meget tæt på den normale nüvi-oplevelse.

Navigationssoftwaren er desuden integreret med mobilens telefonbog, sådan at du kan navigere direkte ud fra din liste af kontaktpersoner. Modtager du opkald undervejs skifter skærmen selv.

Skulle du komme til at savne de automatiske trafikmeldinger via TMC, så kan TMC-dataene leveres over din telefons dataforbindelser.

Find vennerne med Garmin - og vis ferien på Google

Med den mobile version kan du samtidigt se, hvor dine venner eller medarbejdere befinder sig. Systemet kører ikke i realtime, men kræver at du rekvirerer en status. Dermed er den data-baserede tjeneste også billigere at bruge på for eksempel en tur til udlandet, hvor to biler følges gennem Tyskland.

Er du i tvivl om, hvad tøj du skal have med på turen, understøtter mobil-softwaren også vejrudsigter på destinationen.

Som noget helt nyt er det nu muligt at hente GPS-loggen ud af telefonen eller 700-serien – for bagefter at vise ruten i Garmins MapSource software - og derfra videre til for eksempel Google Earth.

Prisen for den avancerede mobile navigationspakke bliver 1.499 kroner inklusive antenne. Til den pris får du hele softwaren, et komplet Europa-kort og en Bluetooth-GPS. Prisen uden antenne forventes at blive nogle hundrede kroner lavere. Mobil-pakken kan du finde i butikkerne fra sidst i oktober, hvor også de nyeste kort er inkluderet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere