Motorolas comeback-mobil hedder MOTO Z8

Motorola oplevede en kæmpe succes med sin Razr-telefon, men siden har der været langt mellem de nyskabende modeller. Det skal mediemobilen Moto Z8 nu rette op på. Se hvorfor.

Motorolas comeback hedder MOTO Z8

Inden for de næste fire uger er Motorolas længe ventede MOTO Z8 klar til det danske marked.

Med en vejledende pris på 3.499 inklusive moms markerer det samtidig et forsøg fra Motorolas side på at blande sig blandt de smartere og mere indbringende, mediemobiler.

Et marked som Sony Ericsson og delvist Nokia ellers sidder tungt og godt på.

Modellen, som skal bane vejen for en Motorolas succes og kan matche den ekstremt godt sælgende Motorola Razr, hedder Moto Z8.

Det er en såkaldt slider-telefon, hvor toppen skydes op for at svare på indkommende opkald eller for at få adgang til tasterne.

Det særlige ved Z8 er imidlertid, at når du skyder toppen op for at svare på et opkald, så knækker telefonen let på midten, hvorved designet rundes let.

Det skulle, ifølge Motorola, sikre en bedre lydkvalitet i støjende omgivelser.

Hvor Razr-telefonen rent designmæssigt var nyskabende, men rent teknisk lettere tilbagestående, er Z8 pakket med multimedie- og netværksfunktioner.

HSDPA sikrer hurtig adgang

På de 112 gram, som Z8 er opgivet til at veje, har Motorola således pakket det hurtige 3G-netværk kaldet HSDPA i 3,6 Mbps-versionen samt Bluetooth med stereounderstøttelsen A2DP.

Systemet er Symbian 9,2, og det hele er gemt bag en skærm på 2,2 tommer og med en opløsning på 240 gange 320 pixels i 16,7 millioner farver.

Hukommelsen er som standard på 90 megabyte - før operatøren har fyldt sin software i - og kan udvides med MicroSD kort på op til fire gigabyte.

Motorola føler sig så sikker på telefonens egenskaber, at der vedlægges agentfilmen The Bourne Identity på et 512 megabyte kort, sådan at du selv kan afgøre, om skærmens 2,2 tommer er rigeligt til en hel film.

I øvrigt kunne Motorola, i forbindelsen med Z8-præsentationen, fortælle, at den nye smartphone Q9 også snart rammer det danske marked.

Til lanceringen skulle de danske tegn æ, ø og å, som vi manglede i vores test af Sony Ericssons P1i være klar på tommeltastaturet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere