Telia: Store tab i Danmark

Det store svenske teleselskab Telia tjener ingen penge på sin voksende mobilforretning i Danmark. Selvom omsætningen og antallet af kunder stiger, vokser underskuddet også, viser det svenske moderselskabs regnskab for 2001.

Efter syv år på det danske marked kan Telia fortsat ikke tjene penge på danskerne. Det viser tallene i det svenske teleselskabs regnskab, der blev fremlagt fredag.

Den største forretning herhjemme er mobilområdet, hvor Telia har 288.000 danske kunder.

Det er 25.000 flere end i 2000, og omsætningen på dette område er derfor også steget fra 505 millioner svenske kroner til 731 millioner svenske kroner.

Til gengæld er driftsresultatet, det såkaldte underliggende EBITDA, forværret fra et minus på 475 millioner svenske kroner til et minus på 602 millioner svenske kroner.

Telia har investeret for 1,9 milliarder svenske kroner i danske mobilnetværk, hvor især en dyr UMTS-licens spiller ind. Derudover udbygges Telias eget GSM-netværk løbende.

Vækst i kundetal

På fastnetområdet har Telia 264.000 danske kunder, og det er 32.000 flere end ved udgangen af år 2000.

Antallet af danske kabel-tv kunder er steget beskedent fra 175.000 til 179.000, mens internetkunderne er steget fra 108.000 til 147.000 ifølge regnskabet.

Den svenske stat ejer 70,6 procent af aktierne i Telia. Derudover ejer 786.000 svenske privatpersoner tilsammen 19 procent af aktierne.

Det samlede koncernresultat for Telia blev et overskud (nettoresultat) på 1,9 milliarder svenske kroner mod et overskud på 10,3 milliarder svenske kroner året før.

Stor medarbejderreduktion

Omsætningen steg til gengæld fra 54,1 milliarder svenske kroner i 2000 til 57,2 milliarder kroner sidste år. Medarbejdertallet i hele koncernen er efter omstruktureringer faldet med hele 17 procent til nu knap 25.000 ansatte.

Telias øverste koncernchef, Marianne Nivert, skriver i sin regnskabsmeddelelse, at de dårlige konjunkturer fortsat vil have en dæmpende effekt på Telias forretninger.

- Et betydeligt lavere investeringsniveau kalkuleres i 2002, slutter hun.

Relevant link:

Telias regnskabsmeddelelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere