Efter halvandet år på sidelinien genindsætter Bizbrains sin tidligere CEO Nicolai Krog som topchef for selskabet.
Han træder ind i stedet for Morten Klank, der i november 2022 afløste netop Nicolai Krog som CEO for det danske selskab.
Morten Klank fratræder nu stillingen og forlader helt Bizbrains.
Nicolai Krog grundlagde sammen med Paw Pedersen og Dennis Zachariasen Bizbrain i 2011 og ejer fortsat omkring en femtedel af selsakbet.
Han trådte tilbage fra rollen som CEO til fordel for positionen som produkt-direktør i selskabet.
Bizbrains har hovedkvarter i Vejle og beskæftiger omkring 65 medarbejdere.
Bestyrelsesformand er tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth. Selskabet har tidligere tabt millioner af kroner, men landede i seneste regnskabsår et lille overskud på knap 300.000 kroner.
Selskabet meddeler, at direktør-skiftet sker på grund af uenighed om, hvordan Bizbrain skal gå til de udenlandske markeder, som det gerne vil ekspandere til.
Med direktør-skiftet ‘øger Bizbrains nu sit strategiske fokus på udenlandske markeder,” lyder det fra selskabet.
“Skiftet bunder i forskellige tanker om den kommercielle retning herfra, og vi blev derfor ganske udramatisk enige om at gå hver til sit,” siger Nicolai Krog.
Du kan læse om indsættelsen af Morten Klank som CEO i november 2022 her: