Danske surfvaner: Sådan overvåges de

3000 danskere lader sig frivilligt logge, hver gang de surfer på nettet derhjemme. Oplysningerne rapporteres automatisk til analysebureauet eRatings.com, der mod betaling giver kunder adgang til bearbejdede, anonymiserede statistikker.

En lille notits her på sitet om danske mænds og kvinders surfvaner i fritiden har berettiget affødt en del debat om statistik og kildekritik. Notitsen konstaterede, at mens kvinder primært besøger sites om job, bolig og økonomi, har mænd mere hang til porno, edb og sport.


Mange læsere fór til tasterne og stillede en lang række nysgerrige, kritiske og opklarende spørgsmål om surfvane-undersøgelsen. Især mandlige læsere har reageret på notitsen og revset journalisten for ikke at gøre rede for undersøgelsens grundlag og fortolkning.


Disse opfordringer er nu blevet hørt. Og det er lykkedes at få yderligere forklaringer og fakta om, hvad danske kvinder og mænd klikker sig rundt til på nettet.


Selvom undersøgelsen og firmaet bag, AC Nielsen eRatings.com, af læserne i debatten får lidet flatterende skudsmål som henholdsvis makværk og kludrehoveder, er kundeservicechef i AC Nielsen eRatings.com, Marianne Friis, glad for at få lejlighed til forklare sig.


For som hun ofte har erfaret: Statistik er en svær størrelse for menigmand og -kvinde. Og der kan let opstå megen polemik og misforståelser.


"Har eRatings.com spurgt én mand og én kvinde i sin undersøgelse", spurgte en læser i debatten. Nej, lyder svaret fra Marianne Friis.


eRating.com's statistikker om dansk webadfærd kommer fra et panel af 3000 danske netbrugere, som udgør et repræsentativt snit af netbrugerbefolkningen i aldersgruppen 2 år og opefter. Kun brugere med privatejede computere derhjemme kan deltage.


Ligesom seertal måles

Brugerne får tilsendt en cd-rom, som skal installeres på deres computer. Den fungerer nogenlunde som den lille sorte boks, et panel af danske tv-seere har fået installeret derhjemme for at give tv-stationerne mulighed for at aflæse tv-vaner og vurdere programmers popularitet.


- Vi er i stand til at måle alt, hvad panelet foretager sig på nettet, altså klik og URL'er. Alle data bliver automatisk indrapporteret via nettet til en kæmpe server i USA. Herefter bearbejder vi de pågældende data og gør dem tilgængelige online for vores kunder, siger Marianne Friis.


I bearbejdningen kan eRatings.com koble hver enkelt brugers profil - løn, uddannelse, alder og andet - med deres surfvaner.


En skarpsinding læser gættede i debatten på, at den store dominans af porno på notitsens Top 20 ganske simpelt skyldes de hyppige popup-vinduer med reklamer for pornosites, som en fritidssurfer kan blive udsat for - også på websteder om andre emner. Eller med læserens ord: De pop-ups og bannerannoncer, som formanden i din lokale idrætsforening mener, er den rigtige måde at dække internet-regningen på.


Men Marianne Friis fra eRatings.com bedyrer, at popup-reklamer ikke forstyrrer resultaterne. Porno eller andet tæller kun med som besøg, hvis man lader sig lokke til at klikke på et popup-vindue eller en bannerannonce. Hvis man blot lukker popup-vinduet, tæller det ikke med i registreringen af ens adfærdsmønster.


Antal eller procentandel

En anden del af debatten drejede sig om, hvordan man læser Top 20 listen over kvindernes foretrukne domæner og mændenes ditto:


Om den skal læses sådan, at den viser, hvilke sites hvert køn hyppigst besøger - altså hvor der er allerflest kvindeklik eller mandeklik i faktiske tal. Sådan kunne notitsen godt forstås.


Eller om den skal læses sådan, at den viser, på hvilke sites der - set med siteindehaver eller med annoncørbriller på - er størst sandsynlighed for, at det er eksempelvis kvinder, der ser annoncerne.


Top 20 listen i
notitsen
skal læses med annoncørbriller. Det er altså eksempelvis jobzonen.dk, der blandt sine besøgende har den største dominans af kvinder.


Dette er formentlig forklaringen på, at sites med billeder af bare damer kunne præstere en høj placering - her var en særdeles høj mandedominans blandt brugere. Omvendt viste kvinderne sig især i rollen som skaffedyr, idet de dominerede som besøgende på sites med andre essentielle sider af livet som arbejde, penge og tag over hovedet.


Her kommer de populæreste

Men for ikke at skuffe læsere, der er nysgerrige efter at se, hvilke sites der rent faktisk besøges af allerflest surfende henholdsvis mænd og kvinder, så har eRatings.com nu udarbejdet sådan en slags top 20-liste til os - baseret på deres nyeste automatisk genererede data fra de repræsentativt udvalgte 3000 danskere.

Den kan ses nedenfor - og skal læses sådan her:

Jubii.dk var det site, de allerfleste danske mænd og kvinder besøgte i december 2001. Knap hver anden af surferne var en tur forbi dette site på deres surftur. Statistikken viser unikke brugere per måned - det tæller altså ikke tre gange, hvis brugeren har besøgt jubii.dk tre gange. Fokus er, hvor mange forskellige danske brugere et site har i løbet af en måned.



44,9 procent af alle de kvinder, som aktivt surfede privat i december 2001, besøgte Jubii mindst én gang. Ligeledes besøgte 48,7 procent af de mandlige surfere den samme danske søgemaskine.


Når statistikerne i eRatings.com omregner dette resultat til faktiske tal, er antallet af mandlige besøgende, der mindst en gang i december 2001 gik ind på jubii.dk, 494.694. Og 364.829 danske kvinder smuttede forbi Danmarks portal nummer et.


Sites med flest danske besøgende i december 2001













































































































Kvinder: Mænd: Alle:

jubii.dk jubii.dk jubii.dk

microsoft.com microsoft.com microsoft.com

tv2.dk

msn.com msn.com

msn.com

tv2.dk tv2.dk

opasia.dk

opasia.dk opasia.dk

msn.dk

msn.dk msn.dk

passport.com

krak.dk passport.com

krak.dk

passport.com krak.dk

google.com

tele.dk google.com

sol.dk

google.com tele.dk

ofir.dk

yahoo.dk yahoo.dk

dr.dk

yahoo.com yahoo.com

yahoo.dk

subnet.dk sol.dk

rejseplanen.dk

get2net.dk ofir.dk

subnet.dk

degulesider.dk subnet.dk

degulesider.dk

sol.dk dr.dk

get2net.dk

ofir.dk get2net.dk

danban.com

teledanmark.dk degulesider.dk

ni.dk

dr.dk danskebank.dk

macromedia.com

danban.com rejseplanen.dk
















































































Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere