DVD-hacker risikerer fængsel

En 18-årig norsk mand risikerer fængselsstraf for at have brudt kopisikringen på DVD-film. En forbrugerorganisation afviser sagen på forhånd.

Norsk politi har nu rejst tiltale mod den 18-årige mand, der for to år siden brød kopisikringen på DVD-film.

Jon Johansen, der i Norge er kendt som DVD-Jon, afslørede sig dengang som medgerningsmand i udvikling og distribution af dataprogrammet DeCSS, der gør det muligt at kopiere eksempelvis DVD-film over på en computers harddisk.

Et norsk advokatfirma anlagde sag mod den dengang 16-årige Jon på vegne af den amerikanske film- og underholdningsindustri, Movie Pictures Association (MPA).

Anklagen lyder på overtrædelse af straffelovens paragraf om data-indbrud, og strafferammen går op til to års fængsel, skriver Dagens Næringsliv.

Norske jurister tvivler på, at Jon Johansen kan blive dømt, fordi han i virkeligheden bare har brudt sig ind på sin egen ejendom, nemlig en DVD, han har købt og betalt, udtaler en advokat til nyhedstjenesten digi.no.

Elektronisk Forpost Norge (EFN) er en norsk interesseorganisation, der arbejder for borgerrettigheder i forhold til elektroniske rettigheder i netværkssamfundet. Organisationen tager klart afstand fra sagen og bakker op om Jon Johansen.

- EFN mener, at sigtelsen mod Jon Johansen er skræmmende og forbrugerfjendtlig, da en dom i sagen vil føre til kriminalisering af vanlige og væsentlige forbrugerrettigheder. En frifindelse af Jon Johansen vil derimod være en sejr for forbrugerne og et skridt i rigtig retning for at genrejse forbrugernes rettigheder og interesser. Jon Johansen er uskyldig og må frikendes med fuld oprejsning, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Relevant link:

Elektronisk Forpost Norge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere