Nye dvd-afspillere tager et minut at starte

De første anmeldelser af verdens første HD-DVD-afspiller afslører, at den er overraskende sløv i optrækket. Det tager over et minut fra afspilleren tændes, til den er klar til at vise film.

Tålmodighed er kodeordet for verdens første HD-DVD-afspiller fra Toshiba.

HD-XA1 er kommet på gaden i Japan, og de første anmeldelser giver udtryk for, at afspilleren er overraskende langsom i optrækket.

Det tager over et minut fra afspilleren tændes, til den er klar til at vise film i HD-DVD-format.

Til at begynde med går der 35 sekunder, før Toshibas HD-DVD-logo kommer frem. Velkomstskærmen vises, indtil der er gået 55 sekunder.

Der går yderligere ti sekunder, før afspilleren viser ikoner, der gør det muligt at sætte filmen i gang. I alt 65 sekunder må man vente på at få sat gang i sine nye sprøde film i High Definition.

Toshiba er klar over, at HD-XA1 ikke er nogen hurtigløber, og det vil firmaet forsøge at forbedre, lover en talsmand fra firmaet.

Foreløbige gæt går på, at den langsomme opstart skyldes børnesygdomme hos afspilleren, da den skal afspille dvd-film i et helt nyt format.

Generelt får afspilleren da også flotte ord med på vejen for sin evne til at vise film i High Definition.

I Japan sælges afspilleren for 100.000 yen, cirka 5.150 kroner, mens den kommer til at koste 800 dollar i USA, omkring 4.850 kroner. Der er intet nyt om, hvornår vi kan forvente at se en HD-DVD-afspiller på vores breddegrader.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere