IT-medarbejder vinder retssag

Systemadministrator i Solar, Torben Rachlitz, skulle ikke have været bortvist. Det blev han dog alligevel, fordi hans fraskilte kone uden at vide det koblede sig på internet via firmaets server fra hjemme-pc?en. Retten i Vejen har støttet systemadministratoren i alle punkter.

Efter et års usikkerhed og en hel del retslig mudderkastning blev systemadministrator Torben Rachlitz tilkendt en erstatning på 130.000 kroner i byretten i Vejen. Modparten var hans tidligere arbejdsgiver Solar, der ifølge rettens ord uberettiget havde fået Torben Rachlitz til at underskrive sin opsigelse. Uberettiget fordi det blev gjort under pres.

Opsigelsen kom på tale efter, at selskabet havde overvåget Torben Rachlitz? brug af internettet fra hjemme-pc?en. Det viste sig, at han i en periode loggede sig på samtidig fra to forskellige steder. IT-chefen kunne naturligvis ikke forstå, hvad der foregik, men Torben Rachlitz kom i tanke om, at han på trods af, at han og konen 20 dage tidligere var gået fra hinanden, ikke havde sørget for at ændre brugernavn og password på eks-konens pc. Hun havde i tyve dage benyttet Solars netværk uden at vide det.

Under samtalen med sin IT-chef tilbød Torben Rachlitz at ændre sit password omgående. Han undskyldte sin forglemmelse og erkendte fejlen.

Truet med politi
Ifølge Torben Rachlitz sagde IT-chefen, at han ikke længere havde tillid til Torben Rachlitz, efter at han havde vist så sløset omgang med virksomhedens opkoblings-data.

IT-chefen krævede, at Torben Rachlitz underskrev sin opsigelse ? hvis ikke, ville han blive politianmeldt.

Den 23. november i år beslutter retten i Vejen dog, at Torben Rachlitz i stedet for en bortvisning kun skulle have haft en advarsel. At hans opsigelse var uberettiget, fordi den var signeret under pres, og at bortvisningen derefter også var uberettiget.

- Jeg er så utrolig lettet. Det er rart med erstatningen, men det vigtigste er, at jeg har fået papir på, at jeg ikke er åndssvag. Sådan har Solar ellers forsøgt at fremstille mig i løbet af det seneste år, siger Torben Rachlitz til Computerworld Online.

Han fortæller, at Solar i retten har forsøgt at fremstille ham som en, der sløsede med sit arbejde og med adgangskoderne til virksomhedens systemer. Blandt andet skulle han ifølge Solar have givet adgangskoderne til sine forældre.

Mudderkastning
- Og det er simpelthen løgn. Jeg har aldrig sløset med mit arbejde. Tværtimod fik jeg indtil denne episode altid ros for mit arbejde. Denne mudderkastning i retten synes at handle mere om at påvirke dommeren end at diskutere, hvad der er ret eller uret i sagen, siger Torben Rachlitz.

Faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen, der rådgav Torben Rachlitz under sagen, oplyser, at Prosa og Torben Rachlitz fik medhold i alt, hvad de havde krævet. Til gengæld berørte dommeren ikke det principielle i, at arbejdsgiveren havde overvåget medarbejderens færden på nettet.

- Jeg kan godt ærgre mig over, at arbejdgiverens overvågning ikke blev berørt i sagen. Vi mangler endnu den første afgørelse i en sag om medarbejder-overvågning herhjemme. Datatilsynet gider ikke gå ind i sagerne og henviser til politiet og domstolene. Men politiet vil heller ikke tage sagerne, da de henviser til, at det er en arbejdsrelateret sag og derfor ikke hører under dem, siger Hanne Lykke Jespersen.

Solar ankede dommen til Landsretten, og Torben Rachlitz kan se frem til at skulle for retten igen om et halvt års tid. I mellemtiden har han haft flere forskellige job.

Hovedrysten
- Da jeg forlod Solar, fik jeg arbejde som vikar hos IBM via Manpower. Jeg fortalte ved jobsamtalen om den sag, jeg var involveret i, men Manpowers personalechefs eneste reaktion var en hovedrysten over for Solar, fortæller Torben Rachlitz.

I dag arbejder Torben Rachlitz som underviser i pc-kørekort og siger selv, at han har det godt.

- Men jeg skal lige love for, at jeg aldrig mere tør bruge firmaets pc til hjemmesurf, siger han.

Det har desværre ikke været muligt, at få Solar til at kommentere rettens afgørelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere