Mandagens aviser om IT

Små banker bruger IT godt. Dansk-svensk skatteaftale fremmer hjemmearbejde. Selvstændige vægter ikke IT højt. B&O gør internet til omdrejningspunkt. Alle arbejdsløse skal undervises i netbrug.

Små banker bruger IT godt

Det er vejen til succes, når små og mellemstore banker går sammen om IT-udviklingen. Det er udbredt i Norden, og det forklarer, hvorfor de små banker er med i front, når det gælder anvendelsen af IT. Det viser en undersøgelse af 391 nordiske banker, som to økonomer fra Århus har foretaget. De kalder det en skandinavisk opskrift på succes. (Erhvervsbladet)

Dansk-svensk skatteaftale fremmer hjemmearbejde

Det vil formentligt især være ansatte i IT-branchen i Øresundsregionen, der kommer til at nyde godt af en ny skatteaftale mellem Danmark og Sverige. Aftalen gør det muligt for danskere bosat i Sverige, men stadig med arbejde i Danmark, at arbejde hjemmefra uden at rende ind i et stort skattesmæk. Det Danske Handelskammer vurderer, at 1000 danskere umiddelbart kan få nytte af det ? især IT-ansatte. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Selvstændige vægter ikke IT højt

Kun en ud af tre selvstændige erhvervsdrivende mener, at IT har betydning for deres muligheder for succes i fremtiden. Det viser en undersøgelse foretaget af A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende, ASE. En forsker fra Institut for Teoretisk og Anvendt Informatik peger dog på, at den lave prioritering ikke betyder, at der er manglende interesse for IT. Under alle omstændigheder vil IT komme på dagsordenen, når virksomhederne bliver presset af kunder og konkurrenter. De selvstændige mener til gengæld, at god behandling af kunden er det allervigtigste. (Morgenavisen Jyllands-Posten).

B&O gør internet til omdrejningspunkt

B&O har allerede gang i en proces, der går ud på at gøre internet til en del af udvalgte produkter, men der skal sættes endnu mere damp på cyberkedlerne nu. Alle produkter skal kunne gå på nettet, og selskabet skyder flere penge i et multimedieselskab, som er etableret med en foreløbig investering på 40 millioner. Analytiker Edward O?Hara fra Giga Information Group mener, at det er sidste udkald for B&O og et spørgsmål om at overleve fremover. (Berlingske Tidende)

Alle arbejdsløse skal undervises i netbrug

Enhver ledig med blot den mindste arbejdsevne skal undervises i at bruge internet. De ledige skal alle placere deres CV i en central database under Arbejdsformidlingen, så virksomhederne hurtigere kan finde dem. I alt 160.000 ledige skal til tasterne fra næste efterår. Det oplyser direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt. Han understreger, at det er AF's opgave at hjælpe de ledige, hvis de ikke kan bruge pc og internet. (Politiken)




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Netcompany A/S

IT Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere