Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Skal vi have RFID-overvågning og spare kassen?

Formand for Kommunernes it-chefer foreslår, at vi debatterer indførelse af fodlænker til demente, RFID-bleer til ældre og overvågning af børn for at spare i kommunekasserne. Er du enig?

Danmark skal spare.

Ikke mindst i kommunerne, hvor man med vidt forskellige tiltag som digitale selvbetjeningsløsninger og prøveforsøg med infrastrukturen i form af cloud computing søger at nedbringe de offentlige omkostninger.

De innovative løsninger, som Kommunernes Landsforening i samarbejde med de 98 kommuner arbejder på, bliver hyldet af formand for Foreningen af Kommunale it-chefer (KITA), Jørgen Kristensen, som også sidder som lokal it-chef i Egedal Kommune.

Spare på alternative it-løsninger

Han mener dog, at der er langt flere besparelser i sigte, hvis man er modig nok til at tage de etiske diskussioner omkring, hvordan velfærds-it kan forbedre dagligdagen for både borgere og de slunkne kommunekasser.

"Når jeg kommer op på rådhuset og siger, at jeg har sparet en million kroner på printomkostninger, så siger kommunen, at det er vand i forhold til de 37 millioner kroner, som skal findes på sundheds- eller børnepasningsområdet," forklarer Jørgen Kristensen.

Han fortæller, at en af hans missioner i Egedal Kommune er at holde gang i de alternative planer for at se, om it kan bidrage til at spare på kommunekronerne på områder, hvor der kun er pilotforsøg i gang.

"Afprøvningen og indførelsen af it på alternative områder kræver naturligvis, at man har styr på den fundamentale it i kommunen," fastslår Jørgen Kristensen.

Den samme skole i 150 år

Han påpeger, at en de helt store besparelser ligger i, hvordan vores velfærds-it er skruet sammen.

Når eksempelvis liggesår hos ældre både er en gene for borgeren og koster mange penge at behandle, så kan det være på sin plads at have RFID-chips til at advare om, når en ældre har ligget for længe på ryggen.

Skal vi overvåge børn og ældre med it-værktøjer?

Samtidig er fodlænker til demente og andre overvågede grupper som fanger også et af de etiske dilemmaer, der aldrig for alvor er blevet slået hul på.

"I Ballerup har man sat GPS-fodlænker på demente og har fremhævet en lille solstrålehistorie omkring en dement bedstefar, som blev fundet af familien i det lokale supermarked," siger Jørgen Kristensen.

Han gør dog opmærksom på, at indførelsen af den slags kræver, at både borgere og politikere er indstillet på at tage den etiske diskussion, inden man kaster sig over teknologien, som nærmest er den mest banale ingrediens at indføre på velfærdsområdet, hvis bare idéerne er gode nok.

"Men hvis ikke it bliver efterspurgt af forretningen, der i dette tilfælde er kommunen og borgerne, så skal man jo heller ikke tvinge det igennem," fastslår Jørgen Kristensen.

Samme folkeskole i 150 år

Formanden for de kommunale it-chefer mener også, at man udover ældre- og plejeområdet bør kigge på folkeskolen som et muligt spareområde.

Med udgangspunkt i australske erfaringer med, at elever tilknyttet samme skole bor flere hundrede kilometer fra hinanden, taler Jørgen Kristensen også varmt for muligheden for at indføre fjernundersvisning i Danmark.

"Folkeskolen i Danmark har fungeret på samme måde i 150 år, hvor eleverne kommer ind på deres pladser klokken otte og sidder foran en lærer i et klasselokale. Var det ikke på tide at se på, om det eksempelvis kunne gøres smartere med en lærer, der kan undervise tre skoleklasser på samme tid over nettet?" spørger Jørgen Kristensen.

Hvor går grænsen?

Han skynder sig dog igen at understrege, at den slags initiativer med desktop virtualisering og webcam-undervisning kræver opbakning fra lærere, forældre og de skolebørn, der kan sidde derhjemme frem for at tage ind på skolen hver dag.

"Man kunne også indføre webcam i børnehaver er og RFID-chips i børnenes tøj til, så man bedre kan holde styr på dem og på den måde have brug for færre pædagoger. Her vil nogen nok sige stop, selv om den slags tiltag reelt vil spare mange pasningspenge i kommunerne," lyder det fra Jørgen Kristensen.

Hans tankerække kører dog videre:

"I USA har flere fitnesscentre vaskemaskiner, hvor motionisterne kan gå ind og blive vasket, skrubbet og masseret. Hvis man indførte det til ældre, ville man også kunne spare store beløb ved at frigøre mandskabsressourcer," siger Jørgen Kristensen.

"Og det lyder jo godt med massagemaskiner til vores ældre frem for kommunale vaskemaskiner til mennesker. Så det handler vel i høj grad også om, hvordan man præsenterer ideerne?"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere