Artikel top billede

Teknikere og dele af det administrative personale i TDC nedlagde i går arbejdet for at gå til faglige møder. Ifølge TDC drejede det sig om ansatte organiseret i Dansk Metal. Foto: Jørgen True.

Lønkrig mellem ansatte og ledelse raser i TDC

Hele onsdagen forhandlede TDC-ledelsen med Metal-arbejderne i selskabet, men parterne måtte opgive at nå frem til et resultat.

Landets største teleselskab, TDC, udkæmper i disse dage en intern kamp.

I den ene skyttegrav står TDC-ledelsen, mens selskabets teknikere organiseret i Dansk Metal er placeret i den modsatte grøft. Og fronterne er trukket hårdt op. Metal-arbejderne er stærkt utilfredse med det lønudspil, som TDC-ledelsen har tilbudt.

Blandt andet er akademikerne i TDC blevet tilbudt en hel fridag mere, mens Metals medlemmer blev tilbudt en halv fridag.

"Det kan vi kun opfatte som en decideret krigserklæring fra TDC's side," lød det i en udtalelse fra tillidsrepræsentanterne i mandags.

Dermed var der skruet op for retorikken, inden parterne i går mødtes til endnu et møde i de lønforhandlinger, der har fundet sted siden 8. april. Men heller ikke denne gang nåede parterne til enighed.

Nedlagde arbejdet

I løbet af onsdagen nedlagde flere Metal-medlemmer i TDC arbejdet, og i stedet troppede de op til faglige møder. Der fandt samtidig lønforhandlinger sted imellem TDC og Dansk Metal-teleafdelingerne, men uden resultat. Klokken 20.00 i går aftes forlod parterne forhandlingsbordet.

"Begge parter vil nu hver især overveje deres positioner," skriver Tele Øst, der organiserer sjællandske Dansk Metal-medlemmer ansat i TDC.

Hos TDC ønsker ledelsen ikke at kommentere forhandlingernes forløb eller den retorik, som Metal-arbejderne har gjort brug af.

"Vi forhandler, og vi forventer at nå frem til et resultat," siger kommunikationsdirektør Nicolaj Due fra TDC.

Han ønsker ikke at uddybe det nærmere og henviser til, at TDC ikke forhandler gennem pressen.

Parterne genoptager forhandlingerne onsdag den 12. maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere