Artikel top billede

Analyse: Danske kunder kan få gavn af KMD-opkøb

Det kan vise sig at blive en fordel for KMD's danske kunder, hvis virksomheden får held med at købe op på det svenske og norske marked, mener førende analytikere.

Ny teknologi og ny energi. Det kan KMD's danske kunder komme til at nyde godt af, hvis virksomheden får held med sine planer om milliardopkøb i Skandinavien.

Det mener Peter Suhr, der er administrerende direktør for it-analysehuset Gartners danske afdeling.

Han vurderer, at KMD vil gå efter virksomheder, der ikke bare kan bidrage med nye kunder, men også med ny teknologi og nye kompetencer.

Ifølge Peter Suhr er det en opkøbsstrategi, som man især ser på verdensmarkedet, hvor store virksomheder som IBM og Oracle går målrettet efter at opkøbe virksomheder, der ligger inde med teknologistumper, som de store virksomheder står og mangler.

Har brug for ny energi

Han mener desuden, at indtoget på nye markeder vil tvinge KMD til nytænkning.

Virksomheder som KMD, der har mange lange kunderelationer og sidder solidt på et marked, satser ofte på gamle og velkendte løsninger, mener Peter Suhr.

"Virksomheder har brug for at være ekstremt skarpe, når de bevæger sig ind på nye markeder. Nu skal de ud til nye kunder og nye konkurrencemæssige situationer. Det, tror jeg, er sundt for KMD at opleve," siger Peter Suhr.

Han tvivler dog på, at KMD's kamp for at komme ind på de nye markeder vil smitte af på de danske kunder i form af lavere priser.

"Det vil kræve, at KMD kan skalere sine løsninger og dermed hente stortdriftsfordele. Men det indebærer, at KMD kan standardisere løsningerne på tværs af markederne. Men hvis det kan lade sig gøre, så er det muligt at hente en gevinst, der kan komme kunderne til gode. Spørgsmålet er bare, om KMD kan se en konkurrencefordel i at sænke priserne," siger Gartner-direktøren.

Datterselskab vil være skarpt adskilt

Brian Troelsen, der er senioranalytiker hos et andet it-analysehus, IDC Nordic, tvivler dog mere på, at KMD's opkøb vil komme til at påvirke de danske KMD-kunder.

Det skyldes, at KMD sandsynligvis vil vælge en konstruktion, hvor de nyindkøbte virksomheder holdes i et datterselskab, der er skarpt adskilt fra det danske.

"På kort sigt er det nok ikke til kundernes fordel. Aktiviteterne på andre markeder vil næppe smitte af på det danske i form af lavere priser eller lignende. KMD's markedsandel i Danmark er så stor, at de formentlig ikke vil være interesseret i at ændre på prisniveauet i Danmark," siger Brian Troelsen, der modsat ikke forventer, at opkøbet vil være til ulempe for de danske kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere