Artikel top billede

Oluf Jørgensen mener, at Hillerøds kommunaldirektør har vildledt, og at det vil være belastende for ham i den tjenstlige sag, der er nu er startet mod ham. Foto: Anders Hviid

Ekspert retter hårdt angreb på Hillerød-direktør

Forvaltningsekspert kritiserer i skarpe vendinger Hillerøds suspenderede kommunaldirektør, der vildledte om Madonna-koncert. Også andre kommuner får hug.

Kommunaldirektør i Hillerød Kommune, Peter Zahlekjær, vildleder, når kommunen sender en forkert kalender uden angivelse af KMD-betalte Madonna-koncerter.

Det mener forvaltningsekspert og lektor fra Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der har læst artiklen "Udbudsrod: Hillerød "glemte" Madonna-koncert".

"Det fremgår, at kommunaldirektøren i Hillerød har haft ansvaret for sagsbehandlingen. Det er groft, at der blev udleveret en kalender for 2008 i stedet for 2009, især når kommunaldirektøren først tiltrådte i januar 2009."

"Kommunaldirektøren har vildledt, og det vil være belastende for ham i den tjenstlige sag, der er nu er startet mod ham," siger Oluf Jørgensen til Computerworld.

Kommunaldirektør Peter Zahlekjær ønsker ikke at kommentere Oluf Jørgensens udtalelse.

I forvejen er kommunaldirektøren blevet suspenderet, fordi han angiveligt undlod at give rigtige oplysninger til byrådet vedrørende udbud på KMD-kontrakter.

Klagenævn for Udbud har netop afgjort, at Hillerød Kommunes 50 millioner kroners kontrakt med KMD er indgået imod udbudsreglerne.

Kommunen overvejer nu, om den vil opsige kontrakten.

Trukket i langdrag

Nogle kommuner har i udbudsskandalen demonstreret manglende vilje til at oplyse om gaver og KMD-arrangementer.

Det tog flere måneder for Computerworld, at hive ud af Frederikshavn Kommune, at embedsmænd havde modtaget fodboldbilletter fra KMD.

"Nogle andre kommuner har også demonstreret,
at de ikke bryder sig om, at der bliver sat fokus
på gaver til embedsmænd. Svar er trukket i langdrag, og referater er blev væk," siger Oluf Jørgensen.

Tidligere har Computerworld beskrevet, hvordan referater fra møder mellem embedsmænd og KMD er pist væk.

Det skete i flere af de 30 kommuner, der var under mistanke for fusk, fordi de havde tegnet kontrakt med KMD uden om udbud.

Det skal tages alvorligt

Oluf Jørgensen understreger, at kommunerne skal tage det her meget alvorligt.

"Der må ikke kunne rejses alvorlig mistillid mod myndigheder om nepotisme, eller om at gaver påvirker beslutninger. Myndigheder må tage problemstillingen alvorligt og give meldinger til ansatte om, hvordan grænsen skal trækkes," slår han fast.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere