Artikel top billede

Piratparti udfordrer valglov med fotounderskrift

Piratpartiet vil digitalisere vejen til Folketinget. Fotos, scannere og uploads skal sammen med en kuglepen spare underskrivere for frimærker.

Den danske udgave af Piratpartiet kan blive det første danske parti, der udelukkende ved hjælp af digital teknologi - og en god gammeldags kuglepen - samler de nødvendige underskrifter til at opstille til Folketinget.

Det fortæller partiformand Ole Husgaard.

I stedet for at bruge kuverter og frimærker, opfordrer partiet på sin hjemmeside vælgerne til at scanne eller fotografere de såkaldte vælgererklæringer. Erklæringerne indeholder de vigtige underskrifter, der er partiets billet til stemmesedlen, hvis der altså kommer de cirka 20.000 underskrifter, der skal til.

Blanketten får under indsamlingsprocessen noget af en rundtur mellem vælger, parti og offentlige myndigheder, inden håbefulde politikere kan få plads på stemmesedlen til et Folketingsvalg.

Underskriveren skal først have udleveret vælgererklæringen, som herefter skal underskrives og sendes til partiet, der sender den videre til folkeregisteret, hvor den stemples og udfyldes og sendes retur til vælgeren.

For at bekræfte sin underskrift skal underskriveren endnu en gang sende blanketten til partiet, som opbevarer vælgererklæringerne, indtil der er nok til at aflevere dem til Indenrigs- og Socialministeriet.

Analogt udfordrede vælgere

"Ja, vi håber jo, at vi ikke behøver at udskrive de her 20.000 blanketter," siger Ole Husgaard.

Derfor vil Piratpartiet i det hele taget gerne digitalisere denne lidt analoge fremgangsmåde, så partiets potentielle vælgere får en chance i den demokratiske proces uden at skulle benytte postvæsenet, fortæller partiformanden.

"Det er en af de ting, vi har været lidt nervøse for, fordi vi henvender os meget til unge mennesker, der kender meget til edb. De kan sagtens finde ud af at sende mails og uploade til en hjemmeside. Men der er nok en pæn del af den gruppe, som aldrig har prøvet at sende et gammeldags papirbrev," siger Ole Husgaard.

Usikkerhed om gyldighed af fotos

Nu er grundlæggende demokratiske processer som eksempelvis opstilling af partier til folketingsvalg ikke noget, man blot lige laver om på. Det tager lang tid, og omstillingen til det digitale samfund er hidtil foregået i et stille og roligt tempo. Der er regler, som skal overholdes. Derfor passer valgkonsulenter hos Indenrigs- og Socialministeriet på, at lovene overholdes.

En af dem er Nicoline Miller, som oplyser, at der ikke er nogen planer om at ændre lovgivningen, så det på sigt bliver tilladt at benytte eksempelvis digital signatur som underskrift på en digital vælgererklæring.

"Der er ingen ændringer på vej. Loven kræver en egenhændig underskrift. Og det har vi fortolket som en underskrift i hånden," siger Nicoline Miller.

Derfor bliver Piratpartiets digitalisering af vælgererklærings-indsamlingen en anelse stækket, da den vil fordre en form for blækbaseret skriveredskab.

Løsningen på problemet er ifølge Piratpartiets formand at tage et foto af den udfyldte vælgererklæring i god kvalitet og uploade eller maile billedet til partiet, forklarer Ole Husgaard.

Om denne fremgangsmåde er gyldig, har Indenrigs- og Socialministeriet dog ikke taget stilling til endnu, fortæller Nicoline Miller.

Derfor kan hun hverken af- eller bekræfte gyldigheden, før ministeriet har haft tid til at tænke over det.

Derimod ligger det ifølge valgkonsulenten fast, at man gerne må indscanne en vælgererklæring. Ministeriet har således flere gange givet partier positivt svar på en forespørgsel om brugen af indscannede vælgererklæringer, fortæller hun.

"Vi har tidligere taget stilling til, at man godt må indscanne vælgererklæringer. Det har vi blandt andet givet Kristendemokraterne mulighed for."

Fotounderskrift godkendt hos folkeregister

Imidlertid har Piratpartiet tilsyneladende allerede selv afprøvet gyldigheden af fotografering, fremgår det af partiets hjemmeside. Partiet viser på websiden et foto af en vælgererklæring, som ifølge partiet er blevet godkendt af folkeregisteret i Københavns Kommune.

Det har Nicoline Miller ingen kommentarer til. Samtidig fortæller hun, at ingen andre partier, så vidt hun ved, tidligere har gennemført en indsamling af vælgererklæringer digitalt.

Hos Piratpartiet er Ole Husgaard dog sikker på at et foto i god kvalitet vil blive godkendt på lige fod med et scannet dokument.

"Vi forventer, at denne godkendelse kommer igennem, for teknisk set er der ikke rigtigt nogen forskel på et skan og et foto. Et skan er jo sådan set også en form for et digitalt foto," siger han.

Får han ret, og kommer der underskrifter nok, har Piratpartiet dermed mulighed for at blive de første som gennemfører en - næsten - digital opstilling til et Folketingsvalg.




IT-JOB

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Forretningsudvikler med fokus på digitalisering og AI

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Cyber Security Konsulent

Gehl Architects ApS

IT Supporter
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere