Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Gammelt sikkerhedshul i Danske Bank stadig åbent

For et år siden blev Danske Bank gjort opmærksom på et sikkerhedshul. Firmaet, der opdagede fejlen, offentliggør nu informationerne, selv om banken ikke har elimineret sårbarheden.

Det er nu et år siden, at sikkerhedsfirmaet Secunia gjorde Danske Bank opmærksom på en kritisk sårbarhed i et ActiveX-modul, der anvendes af online-kunder i erhvervssegmentet.

Danske Bank er ifølge Secunia blevet informeret om problemet 16. april 2008 og nu, et år efter, har Secunia så valgt at offentliggøre informationer om sårbarheden på sin webside.

Danske Bank har således haft et helt år til at lukke det hul, der ifølge Secunia stadig står åbent.

Der er noget om snakken

På Secunias webside kan man læse, at sårbarheden kan udnyttes af ondsindede personer til at skaffe sig adgang til almindelige brugers computere og afvikle kode på maskinen.

Sårbarheden kan potentielt anvendes til at få adgang til en brugers computer og efterfølgende placere software, der kan samle og videresende følsomme oplysninger.

Danske Bank indrømmer, at der er noget om snakken, men siger samtidig, at man ikke er gået på kompromis med sikkerheden i netbankløsningen.

"Det er rigtig, at der var en teoretisk sårbarhed i vores elektroniske erhvervsløsning. Og vi har faktisk også løst problemet. Det har vi gjort ved at flytte vores kunder over på et andet system. Vi har bare ikke fået alle med over, og derfor figurerer sårbarheden stadig som åben hos Secunia," siger it-direktør Peter Schleidt i Danske Bank til Comon.

Banken oplyser, at en procent af kunderne endnu ikke er overført til det nye system.

Ifølge Peter Schleidt har banken ikke kendskab til, at sårbarheden er blevet udnyttet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere