Artikel top billede

Slagsmålet mellem åben og lukket kode er afblæst

Open source-folkets kamp mod den lukkede kode er slut. Nu handler det om at finde ud af, hvordan man samarbejder bedst, lyder det fra IT- og Telestyrelsen.

Open source har gennem de sidste får år kæmpet sig fra græsrodsprojekter til veldansende partnere på de bonede gulve. Sådan lyder det fra kontorchefen i IT- og Telestyrelsen

"I dag er open source en selvfølge i den offentlige sektor, det har udviklingen over de seneste tre år bidraget til. Her er der sket meget synlige resultater," siger Christian Lanng.

"Selv Helge Sander er med på ideen, og blandt offentlige myndigheder viser, at 96 procent af dem har sympati for, at man deler software."

Resultaterne skyldes, at der fra offentlig hånd er arbejdet målrettet mod open source i form af oplysning og hjælp til teknik og de juridiske udfordringer.

Ifølge kontorchefen skal der dog ikke gøres forskel på lukket og åben kode.

"Man skal ikke forfordele open source, men overveje produkterne som en del af de alternativer, der er. Ingen skal længere sige, at det er synd for open source-bevægelsen, at den bliver trynet af de store firmaer. Sådan er det nemlig ikke længere," siger Christian Lanng.

"Software-verdenen har ændret sig."

Ikke for eller i mod

Open source-bevægelsen har traditionelt været forbundet med Davids kamp mod Goliat, men det er ikke tilfældet mere.

"I dag er det ikke enten eller, men både og. Det er ligeledes en udbredt opfattelse, at det er svært at integrere åbne og lukkede applikationer i et blandet miljø. Det er det ikke," siger Christian Lanng.

Tingene flyder efter hans vurdering sammen i åben og lukket kode ude i it-afdelingerne.

"De folk vi møder i de danske it-afdelinger beretter, at der ikke er problemer med et samarbejde mellem de to forskellige software-verdener."

"Slagsmålet mellem open source og lukket kildekode er på vej ud, til fordel for en udfordring, der består i, at finde ud af hvordan man kan arbejde sammen," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere