Artikel top billede

Og vinderen er: Rettidig omhu

Analysehuset IDC Nordic identificerer i et nytårsskriv vinderne og taberne af kreditkrisen på it-markedet.

Få gælden under kontrol og få priserne til at afspejle den svagere efterspørgsel. En solid finansiel position er en indlysende forudsætning for at kunne øge sin markedsandel.

Analysehuset IDC Nordic forventer, at den finansielle krise og den økonomiske nedtur giver et vesteuropæisk marked, der påvirkes negativt med et til tre procentpoint.

For Danmark betyder det en forventet vækst for 2009 på 2,5-3,5 procent, hvilket, IDC forventer, vil ligge i den bedre ende af skalaen.

Hardware hårdt ramt

Den negative påvirkning forventes at være størst på hardware og projektrelaterede it-tjenester og mindst på IT Managed Sevices og telekommunkationsområdet.

IDC forventer, at markedet vil komme sig på længere sigt. Man vil eventuelt se positive tendenser hen imod slutningen af 2009, men på nuværende tidspunkt forventer IDC først en egentlig fremgang tidligst i 2010.

"Historisk set har alle kriser haft en stor indflydelse på konkurrencesituationen og bragt nye markedsledere på it-området. Innovation vil - modsat omkostningsreduktion - være det der definerer vinderne, når markedet igen retter sig," udtaler Per Andersen, direktør, IDC Nordic.

Start forberedelserne

IDC mener, at det er afgørende for succes, at it-leverandører ikke udelukkende fokuserer på den forventede økonomiske krise, men straks starter forberedelserne til den næste konjunkturfremgang. For at komme igennem på den anden side af krisen blandt vinderne, må it-leverandørerne overveje og prioritere følgende strategier:

Justér forretningen til lavere efterspørgsel i markedet. En solid finansiel position er en indlysende forudsætning for at kunne øge sin markedsandel. Det sætter virksomheden i stand til at skalere, innovere og diversificere, når efterspørgslen igen stiger.

Kom tættere på kunderne. I hårde tider lærer man ifølge IDC sine virkelige venner at kende, så du må gøre hvad du kan for de kunder, der er vigtigst for forretningen - det vil de ikke glemme dig for. Fortsæt med at støtte og rådgive dem udover hvad kontrakten forpligter til og hjælp dem med at finde omkostningsbesparelser.

Når markedet har sundet sig

Forsæt med at fokusere på løsninger der forbedrer it- -og forretningsprocesserne. Når markedet har sundet sig, vil virksomhederne indse, at det er af vital betydning at transformere it-processer såvel som forretningsprocesser, hvis de skal bevare konkurrenceevnen under og efter en lavkonjunktur, vurderer IDC.

Indenfor it betyder dette, at standardisering, konsolidering, virtualisering og Managed Services fortsat vil drive investeringerne. På forretningssiden betyder det, at virksomhederne vil søge efter færdigheder og teknologier, der kan understøtte transformationen af deres kerneprocesser.

Forsæt med at investere i færdigheder og ny teknologi.

IDC tror at nøglen til succes vil ligge i udviklingen af Open Innovation Networks. Samarbejde med kunder samt de øvrige leverandører er mere end blot en omkostningseffektiv måde at fremme innovation på, da samtidig også øger relevansen og accepten af innovation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere