Microsoft lader web-hul stå åbent

Til overraskelse for sikkerhedseksperter har Microsoft ikke rettet et hul i Internet Explorer. Hullet er blevet udnyttet til at franarre internetbrugere deres kreditkort-nummer.

Indhold

Sikkerhedseksperter udtrykker forundring over, at Microsoft har ladet et hul i sin browser, Internet Explorer, stå åbent.

Microsoft er gået over til kun at udsende sikkerhedsrettelser en gang om måneden. I går udsendte Microsofts tre rettelser for januar, men ingen af dem var til Internet Explorer.

Allerede i slutningen af sidste år blev det ellers kendt, at browseren er ramt af et hul, som hackere forsøger at udnytte til at franarre intetanende Microsoft-brugere deres kreditkortnummer.

Fejlen gør det muligt at lede brugere af Microsoft-browseren ind på websteder med en falsk adresse. Brugerne kan ikke umiddelbart se, at det websted, de står på, i virkeligheden ikke er, hvad det giver sig ud for.

Fejlen kan eksempelvis bruges af angribere, som ved at lede brugerne ind på www.visa.com forleder dem til at tro, at de står på kreditkortselskabets hjemmeside. I virkeligheden er de dog et helt andet sted.

Ifølge det danske sikkerhedsfirma Esec har fejlen netop været forsøgt udnyttet til at samle oplysninger om Visa-kort-ejere.

Ole Schmitto, som er direktør for Esec, er nådesløs i sin kritik af, at Microsoft undlader at rette hullet i denne måned.

- Det er ikke troværdigt, at Microsoft tilsyneladende har valgt at ignorere diskussionen om disse fejl, specielt ikke nu hvor de bliver forsøgt udnyttet i praksis, siger han.

Heller ikke Craig Schmuger fra antivirusselskabet Network Associates kan umiddelbart finde en god forklaring på, hvorfor Microsoft ikke har lappet hullet i Internet Explorer. Han mener, at softwareselskabet bliver nødt til at udsende en rettelse på et tidspunkt.

Og måske er den ikke så langt væk. Danskeren Thor Larholm, som for sikkerhedsfirmaet Pivx vedligeholder en liste over sikkerhedsfejl i Internet Explorer, som endnu ikke er rettet, har modtaget oplysninger om, at Microsoft har lukket hullet i en opdatering til Windows XP, Service Pack 2. Han antager derfor, at Microsoft vil udnytte lappen fra opdateringen til Windows XP til at sikre brugere med Internet Explorer på andre styresystemer.

Denne artikel stammer fra Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere