Iomega, der er ejet af EMC, udnævner Jan Jensen til Vice President for selskabets salgsdivision i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).
Den nye chef skal med sine 15 års ledelseserfaring forbedre Iomegas position som leverandør af lagringsløsninger og netværkssikkerhed til små- og mellemstore virksomheder samt forbrugere. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i ViewSonic EMEA og har tidligere arbejdet for blandt andre Proxim Wireless Networks, der leverer trådløst netværksudstyr.
Jan Jensen har en kandidat- og magistergrad i erhvervsøkonomi fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet.