Artikel top billede

"Jeg tror ikke, at et retssystem vil lade Totalkredit slippe godt fra det," siger Helge Munk, stifter af Munk IT og Munk Hosting.

It-mand overvejer retssag mod Totalkredit

It-manden Helge Munk overvejer at støtte iværksætter økonomisk, hvis sagen om Totalkredits påståede tyveri af hans it-løsning ender i retten.

Erhvervsmanden Helge Munk, stifter af Munk IT og Munk Hosting, overvejer at støtte virksomheden Husets Web og dennes ejer, iværksætteren Rudi Kragh, økonomisk, hvis en tvist om ophavsret ender i en retssag.

"Lad os se, hvordan tingene udvikler sig. Denne sag er gået helt over stregen og etikken er trådt så meget under fode, at vi bliver nødt til at reagere," siger Helge Munk til Computerworld.

Sagen drejer sig om den webbaserede Energiberegneren, som Rudi Kragh udviklede og lagde på nettet i april i år

I september kunne han se en løsning med påfaldende lighed dukke op i Totalkredits efterårskampagne som Miljøberegneren.

De to beregnere ligner hinanden på en række væsentlige punkter. Hverken Helge Munk eller Rudi Kragh er i tvivl om, at sammenfaldet mellem de to løsninger, langt fra er tilfældig.

Rudi Kragh og Totalkredit førte nemlig længe forhandlinger om et samarbejde, indtil Totalkredit i 11. time trak stikket og valgte en anden leverandør til at udvikle deres Miljøberegneren.

Den lille får stryg

Helge Munk arbejder i øjeblikket på at skaffe en juridisk vurdering af sagen.

"Det kan godt være, at Totalkredits løsning ikke designmæssigt kan påstås at være kopieret fra Husets Web. Men med de informationer og med det lange forhandlingsforløb, der har været forud, tror jeg ikke, at et retssystem vil lade Totalkredit slippe godt fra det," siger Helge Munk.

Virksomheden Totalkredit har elefant-størrelse er i sammenligning med Husets Web og Rudi Kraghs muse-størrelse. Og det er især den stores uretfærdige behandling af den lille, der falder Helge Munk for brystet.

"Totalkredit kan bare afsætte fire-fem millioner til en retssag og lade den køre. Det kan Rudi Kragh selvfølgelig ikke matche. Det er her, den lille får stryg, selvom man godt ved, hvor sandheden ligger," siger Helge Munk.

"Han er genial"

Helge Munk nærer stor sympati for iværksætteren med alle de gode ideer.

Rudi Krag har blandt andet opfundet en maskine, der kan rense og palletere brugte mursten. Den forretning led imidlertid led skibbrud, og det var i den forbindelse, Helge Munk fik kontakt til Rudi Kragh.

"Rudi er genial, men måske ikke så god til at få økonomi ud af tingene," siger Helge Munk.

Appellerer til Totalkredit

Han er ked af situationen, og mener, at fornuftige mennesker burde kunne tale sammen.

"Det her er peanuts for dem (Totalkredit, red.), men det er helt afgørende for Rudi Kragh, at hans virksomhed får honorering for al den viden, han generer," siger Helge Munk, som ikke forstår Totalkredits handlemåde.

"Jeg appellerer til, at Totalkredit kommer til fornuft. De må have det ubehageligt internt."

Havde adgang til udvikler

Helge Munk har optrådt som mentor og rådgiver for Rudi Kragh, og har deltaget i møderne med Totalkredit under forhandlingerne om at levere energiberegnerløsningen til kreditselskabet

"Vi præsenterede Energiberegneren for Totalkredit 5. maj, og jeg havde efterfølgende besøg af Totalkredits marketingschef. Vi havde en konstruktiv dialog, og havde nok begge en opfattelse af, at der manglede et par formelle ting i at indgå et samarbejde. Men holdningsmæssigt var vi enige," fortæller Helge Munk

Det var også med den baggrund, at Husets Web stillede kontakten til den danske programmør af Energiberegneren til rådighed for Totalkredit.

"Vi accepterede, at Totalkredit fik at vide, hvordan integrationen mellem det, de ville lave og vores løsning, kunne foregå. Deres detailfolk har været i dialog med vores detailfolk," siger Helge Munk.

Han erkender, at det bliver svært at bevise, at Totalkredit har kopieret programmeringen. Men selve ideen er kopieret, mener han.

"Miljøberegneren bygger på de samme ideer, som Rudi Kraghs. Det ville være fantastisk, at Totalkredit er kommet på præcis de samme ideer," siger Helge Munk.

Totalkredit afviser

Totalkredit har tidliger afvist at have hugget ideen fra Rudi Kragh.

"I samme sekund, der kommer sådan noget op om, at vi har planket en løsning, er det en meget, meget grov beskyldning, som kan få store konsekvenser. Derfor tog vi også fat i landets bedste advokatfirma på rettighedsområdet. De vurderede sagen, og der er ikke fugls føde på den," udtalte Totalkredits marktingchef Ole Lund til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere