Artikel top billede

Ballmer: Microsoft vil forsøge at imitere Apple-succes

Vil Microsoft til at have mere kontrol over de hardware-producenter, der samarbejder med selskabet? Analytikere tumler med at fortolke Steve Ballmer-kommentar om Apples succes.

Computerworld News Service: Ifølge Microsofts koncernchef, Steve Ballmer, håber Microsoft at kunne imitere Apples måde at gribe tingene an på, når det handler om at samarbejde med hardware-producenterne, så selskabet derved kan duplikere rivalens succes.

I en email udsendt til Microsofts-medarbejdere - hvor han også beskriver de forandringer, som onlinechefKevin Johnsons exit fra selskabet vil medføre - opridser Steve Ballmer en række områder, som Microsoft vil fokusere på i det næste år.

Blandt hans kommentarer fandtes også visse kryptiske bemærkninger om Apple.

"I konkurrencen mellem pc'erne og Mac'ern vinder vi stort på salget med en faktor 30 til 1. Det samme er tilfældet med andre produkter. Men der er ingen tvivl om, at Apple trives. Hvorfor? Fordi de hos Apple er gode til at levere en oplevelse, der er snæver, men komplet, mens vores fokus på valgmuligheder ofte fører til visse kompromiser for slutbrugerens oplevelse," skriver han.

Steve Ballmer går videre med at love, at Microsoft vil ændre den måde, hvorpå selskabet samarbejder med hardware-selskaberne som eksempelvis Dell og Hewlett-Packard, der er verdens to største af slagsen.

"Vi er i gang med at forandre den måde, hvorpå vi samarbejder med hardware-producenterne. Det skal sikre, at vi kan levere komplette oplevelser uden de mindste kompromisser. Vi gør det samme med telefoner; Leverer valgmuligheder i arbejdet med at sikre fantastiske slutbruger-oplevelser," skriver han.

Analytikere uenige

Analytikerne tumler nu med at fortolke Steve Ballmers udsagn. Nogle analytikere er usikre på, hvad præcist han mener, mens andre er mere villige til at læse mellem linierne.

"Hvis han er alvorligt, kan dette betyde en ganske fundamental forandring i den måde, som Microsoft samarbejder med hardware-producenterne, siger Rob Helm, analytiker i Directions on Microsoft.

Traditionelt har Microsoft spillet en meget lille rolle i design og udformning af hardware samt på, hvordan pc'erne er blevet prissat.

"Microsoft har ganske vist en gang imellem taget sig stor indflydelse - for eksempel med Tablet PC, men disse ting afhænger langt mere af fremad-tænkende partnere som HP," siger Helm.

Modsat mener analytiker i Technology Business Research, Allan Krans, ikke, at Steve Ballmers ord tyder på en større ændring i Microsofts strategi.

Fremfor at se udmeldingen som et tegn på, at Microsoft vil til at være mere involveret i hardware-design, mener Allan Krans snarere, at det handler om, at Microsoft vil forsøge at markedsføre sin software som konkurrence-dygtigt i forhodl til Apple, når det handler om funktionalitet og bruger-oplevelse.

Det ligger meget godt i tråd med Steve Ballmers efterfølgende udmelding under et møde med en række Wall Street-analytikere, hvor han sagde, at Microsoft vil øge markedsførings-investeringerne i regnskabsåret 2009.

Her sagde han, at Microsoft for tiden investerer langt mindre på markedsføring af pc'er og smartphones end Apple.

Oversat af Dan Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere