Artikel top billede

Københavns Universitet opruster på it-fronten

Nyt it-center på Københavns Universitet skal udvikle nye it-uddannelser og på sigt udstyre de studerende med et særligt it-certifikat. "Yes. Lige hvad vi har ventet på," lyder det fra Dansk IT.

Forskere og studerende på Københavns Universitet skal i endnu højere grad integrere it i deres arbejde, det skal et nyt Center for IT Innovation på Københavns Universitet sørge for.

Centeret bliver ikke et traditionelt forsknings- og undervisningscenter, men får til opgave at integrere it i alle uddannelser på København Universitet.

En række nye tværfaglige it-uddannelser bliver de første synlige tiltag fra centeret.

Den første af de nye uddannelser bliver en bachelor i it og sundhed, som optager de første studerende efter sommerferien.

"På uddannelsen i it og sundhed kommer de studerende til at beskæftige sig med alt fra ny teknologi og systemudvikling til humanbiologi og sygdomslære. Eksempelvis vil det være oplagt for dem at beskæftige sig med elektroniske patientjournaler," fortæller dr. scient. Finn Kensing, som bliver leder af det nye center.

Han oplyser, at der desuden er en række andre nye tværfaglige it-uddannelser i støbeskeen inden for humaniora og naturvidenskab.

Studerende skal have it-certifikat

Det nye center kommer også til at stå for integrationen af et it-certifikat, som alle de studerende på Københavns Universitet skal tilbydes.

Certifikatet bliver et bevis på, at den studerende kan anvende, og forstå principperne bag, alle de væsentlige teknologier, der kommer til at præge den studerende fagområde i fremtiden, oplyser Finn Kensing.

Tony Franke er direktør i interesseorganisationen Dansk IT, og han har tidligere efterspurgt endnu flere satsninger på tværfaglig it.

Derfor hilser han det Center for IT-Innovation velkommen.

"Jeg kan kun sige yes. Det lyder lige netop, som det vi har ventet på. Erhvervslivet efterspørger tværfaglige kompetencer, fordi innovationen opstår, når it får os til at udnytte vores kompetencer på nye og mere begavede måder," siger Tony Franke.

Center for IT-Innovation slår dørene op onsdag 11. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere