Dave Stewart, kendt fra musikgruppen Eurythmics, skal hjælpe en idébank hos Nokia med at styre i den rigtige retning i underholdningsverdenen, skriver Realtid.se.
Dave Stewart, der sammen med Annie Lennox udgør popduoen Eurythmics, skal arbejde i Nokias nye Artists Advisory Council, hvis opgave er at udvikle Nokias kommende internettjenester.
Den nye afdeling skal arbejde inden for rammerne af divisionen Nokia Entertainment & Communities. Når det gælder produktion af plader har Dave Stewart ifølge Realtid.se arbejdet for blandt andre Tom Petty, Bob Dylan og Mick Jagger.