Indhold
Enden på den store dvd-krig, om hvilket format, der bliver det foretrukne i fremtiden, ser ikke ud til at være kommet nærmere. Flere og flere producenter nøjes ikke med at satse på et format, men laver i stedet brændere, der kan klare både DVD-R og DVD+R formaterne.
Den nye brænder fra Mitsumi har fået det mundrette navn DVD±RW/CD-RW ReWriter DW 7802 TE. Der kan skrives og læses fra DVD+RW, DVD+R, DVD-RW, DVD-R, CD-R og CD-RW, samt naturligvis læses almindelige DVD-ROM- og CD-ROM-skiver.
DVD+R og DVD-R skiver kan skrives med op til 4x, DVD+RW med 2,4x, mens DVD-RW må nøjes med 2x. Med en hastighed på 4x, kan en dvd-skive fyldes på omkring et kvarter.
CD-R medier kan der skrives på med 16x og CD-RW med op til 10x. Når der skal læses foregår det med op til 40x for cd?er og 12x for dvd?er.
Pris med moms for DW 7802 bliver på lige omkring 2.250 kroner.
Mitsumis nyeste DVD-brænder kan klare både DVD-R og DVD+R formaterne. Drevet har to megabyte cache og tilsluttes via et internt IDE-kabel. |