Lige siden sin debut som selvstændigt bilmærke har svensk-kinesiske Polestar gjort en dyd ud af at være noget særligt.
Mærket, som ganske vist sprang ud af Volvos performance-afdeling, har da også en stribe mere eller mindre kuriøse biler på CV’et.
Fælles for dem alle er, at de forsøger at gabe over et par ikke altid lige forenelige produkttyper. Polestar 1 var en sportscoupé med økovennlig plug-in-drivlinje, Polestar 2 en coupé plantet ovenpå en SUV-platform, mens Polestar 3 er et sænket, sportsligt hus af en SUV.
Den nyeste kreation, Polestar 4, blander også genrerne ved at kombinere radikale coupé- og designelementer, samtidig med at den bygges omkring en rummelig og snusfornuftig elbil til ganske rimelige priser.
Noget, som skal vise sig at give mening.
Mægtig sag
Polestar 4 er på mange måder den mest kinesiske af bilerne, som det svensk-kinesiske mærke har begået til dato.
Selvom designet bærer et tydeligt skandinavisk præg, er den underliggende platform hverken Polestars egen eller delt med søstermærket Volvo – den er i stedet delt med koncern-kusinen Zeekr 001.
Polestar 4 er dog en anelse mindre og strammere i udtrykket end Zeekr. Med en længde på 4,84 meter og en bredde på lige over to meter får den dog stadig lov til at fylde en del i landskabet, selvom de elegante, minimalistiske linjer får den til at synes mindre, end den reelt er.
Vægten på 2,2 tons er i øvrigt kun omkring 100 kilo mere end den markant mindre Polestar 2. Det afspejler sig i bilens øko-regnskab, hvor Polestar 4 figurerer som den bil i selskabets portefølje med det laveste CO2-fodaftryk.
Indeni tilbydes rigtig god plads til fire og rimelig plads til fem, om end man hurtigt bemærker to lidt særlige forhold for bagsædepassagererne.
Der er ingen bagrude, og under forsæderne er der ikke meget plads til fødderne. Et langt panoramaglastag sørger dog for, at der aldrig bliver decideret klaustrofobisk bagi.
Under den særlige bagklap finder man et 526-liters bagagerum, som kan udvides til over 1.500 liter, når den bagerste sædderække lægges ned. Under ’kølerhjelmen’ er der lidt bonusplads til ladekablet og ikke meget mere.
Vil du have mere med, kan den trække hele to tons på krogen.
Nydeligt indtryk
Polestar 4 debuterer til 465.000 kroner – men det kan man ikke se på materialerne indeni, hvor bilen virker lige så elegant, enkel og eksklusiv som den dyrere Polestar 3.
Som i Polestars øvrige line-up satses der på nydelige materialer og få, men store infotainment-skærme, hvor Googles Android Automotive-system hjælper én på vej.
Det betyder altså, at man får en komplet oplevelse ud af den 15,4-tommer store skærm, mens Googles stemmestyrede assistent også kan styre elementer i bilen, såsom ruder eller klimaanlæg.
Som fører får man informationerne serveret på et lille, minimalistisk display bag rattet eller et valgfrit heads-up display.
Værd at fremhæve er den opgraderede Harman-Kardon-lydpakke, hvor 16 højttalere gør en rigtig god figur.
Endnu vigtigere at fremhæve er, at bagruden er væk – og at man derfor i stedet skal ty til et digitalt bakspejl, som gengiver visningen fra et kamera bagpå.
Løsningen kan bedst beskrives som værende spøjs, og i værste fald som utryg. Sagen er nemlig den, at man har to øjne til at se på det fysiske bakspejl og derved får et indtryk af dybde og afstand til trafikken omkring én.
Det indtryk forsvinder desværre gennem kameraet, hvilket kan føles utrygt – særligt i tæt trafik i Madrids snævre gader, hvor scootere og iltre taxachauffører suser forbi én.
Polestar 4 med eller uden performance
Bilen tilbydes både med én eller to motorer, hvilket giver enten 272 hestekræfter eller vilde 544 hestekræfter at disponere over. Her kan man så vælge, om man vil have et spark fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder eller mere afslappede 7,1 sekunder.
Ved at vælge den mere fornuftsprægede model sparer man 30.000 kroner og får 30 kilometer ekstra rækkevidde – i alt 620 kilometer efter WLTP-normen ud af det 94 kWh store batteri.
Til min testrute nord for Madrid langs snoede landeveje og på motorvej valgte jeg naturligvis power-versionen med den ekstra performance-pakke.
Hvilket skulle vise sig at være næsten for meget af det gode.
For at tøjle de mange kræfter er Polestar 4 sat utrolig hårdt op i denne konfiguration. Og selvom affjedringen kan justeres, giver selv den blødeste indstilling noget af en rystetur.
Samtidig synes overgangen fra én til to motorers drift at være lidt ujævn, hvilket giver lidt klumper i accelerationen, når sømmet trykkes ned.
Så selvom det kan være fristende at gå efter den stærke model, vil jeg faktisk råde til at spare pengene og søge mod den mere afslappede version.
En opgradering, jeg derimod vil anbefale, er en ombordværende 22 kW-lader, så selv almindelige ladestandere kan give en fuld optankning på få timer.
Selve lynopladningen foregår med op til 200 kW, hvilket ifølge Polestar skulle række til at klare 10-80 procents disciplinen på lidt over en halv time.
Hvor effektiv Polestar 4 er på langtur, har jeg til gode at teste, men efter min testkørsel i, hvad der var ganske optimale forhold, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville kunne klemme over 500 kilometers rækkevidde ud af batteriet.
Polestar 4: Både spøjs og lækker
I en verden, hvor særligt elbiler har det med at konvergere mod snusfornuftige SUV-lignende familiebiler, er det rart at opleve, at tingene kan gøres anderledes.
Det beviser Polestar 4, og den gør det endda til en overbevisende pris fra 465.000 kroner.
At man skal ofre 30.000 til 50.000 kroner på at få det sidste lækre udstyr med og ofre en eftermiddag på at prøvekøre bilen og dens aparte bakspejl, tror jeg, man hurtigt vil glemme, for resten af bilen kan man let blive forelsket i.