Dansk bærbar Centrino pc

Amitech har sendt en bærbar pc på gaden baseret Intels strømbesparende Centrino teknologi

Indhold

For at få lov til at kunne sætte Centrino klistermærket på bærbare pc'er, skal producenterne opfylde visse krav. Der er tale om en hel platform, hvor man i høj grad skal bruge Intels komponenter for at kunne nyde godt af Centrino markedsføringen.

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse at Amitechs FreeNote 4360 indeholder både trådløst netværk fra Intel - et almindeligt netværksstik er der dog også blevet plads til - samt en Intel processor.

FreeNote 4360 byder på 4,5 timers batterilevetid, takket været Intels Centrino platform

Sidstnævnte er af typen Pentium M, der er Intels nyeste processorarkitektur, specielt designet til bærbare pc'er. Processorens klokfrekvens på 1,3 GHz lyder umiddelbart lav, men processoren kan udføre mere arbejde per klokfrekvens end andre af Intels processorer, og derfor yder den omtrent som en Pentium 4 på 2,0 Ghz.

FreeNote 4360 indeholder et kombi-drev med både DVD-drev og CD-brænder, der dog kan skiftes ud med en ekstra harddisk, hvis de indbyggede 40 gigabyte skulle vise sig ikke at være nok. Skærmen er på 14" med XGA opløsning, og der sidder 256 megabyte ddr-ram i pc'en.

Vægten er på 2,5 kilo og sammenklappet er FreeNote kun 2,5 centimeter høj. Batterilevetiden er opgivet til at være 4,5 timer, og det skal såmænd nok passe. Centrino-platformen har nemlig vist sig at være særdeles strømbesparende i forhold til tidligere bærbare pc'er.

For at erhverve sig en FreeNote 4360 skal man af med 14.998,75 kroner inklusive moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere