Artikel top billede

"Heller ikke i Danmark fokuserer vi på de helt små virksomheder" siger Thomas Honoré, administrerende direktør, Oracle Danmark

Oracle og SAP følger forskellige strategier

SAP har en erklæret strategi om at bevæge sig ned i markedet og sælge ERP-løsninger til mindre virksomheder, mens Oracle fastholder fokus på den høje ende af markedet.

Tyske SAP har en solid markedsandel blandt de store virksomheder som leverandør af virksomhedssystemer og har derfor en erklæret strategi om at søge nedad i markedet.

Konkurrenten Oracle erklærer i modsætning til SAP, at selskabet vil fastholde sit fokus på den høje ende af markedet og satse på udbuddet af industrispecifikke løsninger.

"Vi holder fast i vores vækststrategi, der sigter på at gå videre end blot ERP. og satse på den høje ende af markedet med industrispecifik software. I modsætning til vores strategi bevæger SAP sig ned i markedet og forsøger at sælge ERP-systemer til små virksomheder," siger Oracle-præsident Charles Phillips.

Super kvartal for Oracle

Udtalelsen fra Phillips kommer i forbindelse med offentliggørelsen af Oracles andet kvartalsresultat regnskabsåret 2007/08.

"Heller ikke i Danmark fokuserer vi på de helt små virksomheder. Faktisk fokuserer vi snarere på andelen af it i virksomheden end virksomhedens størrelse i traditionel forstand," siger Thomas Honoré, administrerende direktør, Oracle Danmark.

Charles Phillips fremhæver også, at Oracles salg af nye applikationslicenser "steg med 63 procent mod 15 procent for SAP's vedkommende i dens senest fuldførte kvartal."

Man kan så spørge sig selv, hvorfor Oracle har så travlt med at fremhæve sig selv på bekostning af SAP, men det hænger nok sammen med, at Oracle frygter konkurrencen fra netop SAP.

SAP vandt prisen

Herhjemme vandt SAP prisen for det bedste ERP-system i Computerworlds Top 100-undersøgelse i år, ligesom SAP også løb med den pris i 2005.

Baggrunden for SAP's førsteplads er "en stabil omsætning og tæt på en fordobling af bundlinjen på trods af, at arbejdsstyrken er blevet reduceret med næsten 15 procent."

Ser man på Oracles resultater behøver selskabet tilsyneladende ikke at være så aggressiv over for den tyske konkurrent.

I kvartalet steg Oracles samlede licenssalg med 38 procent. Salget af nye applikationslicenser steg med 63 procent, mens salget af licenser inden for databaser og middleware steg med 28 procent.

Middleware er størst

I sig selv steg salget af middleware med 80 procent, og middleware er nu Oracles hurtigst voksende forretningsområde.

"Også i Danmark er middleware vores hurtigst voksende forretningsområde med SOA og identity management som de væsentligste segmenter," siger Thomas Honoré.

For at det ikke skal være løgn, så var omsætningsvæksten på 38 procent i det nævnte kvartal den stærkeste, Oracle har præsteret de seneste 10 år.

Så det gode spørgsmål er stadig, hvorfor Oracle føler sig så intimideret af SAP, at de her "æv bæv-sammenligninger" er nødvendige.

Enten er det Oracles amerikanske virksomhedskultur, der skinner igennem, ellers måske lurer der en Oracle-ydmygende SAP-annoncering i den nærmeste fremtid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere