Artikel top billede

Det handler mest om, at hacker-banden skal have et trofæ, mener Peter Kruse fra Csis.

Brasilianske hackere angreb DR

HackeD By SAO Fuck Denmark. Sådan skrev brasilianske hackere mandag morgen på en hjemmeside hos DR.

Den gruppe, som i morges hackede en hjemmeside hos DR, er såkaldte scriptkiddies fra Brasilien. Samtidig er der ikke tale om en specielt teknisk gruppe af hackere.

Det fortæller Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet Csis.

Den sydamerikanske bande har ifølge sikkerhedseksperten adskillige gange udført såkaldte defacements, hvor sidens indhold ændres, mod danske virksomheders hjemmesider.

Men der er sjældent så store firmaer som DR, fortæller Peter Kruse.

Ifølge Peter Kruse er der ikke tale om hackere af den hårdeste type. I stedet handler det for banden mere om at få trofæet med hjem og ved defacing af siden gøre opmærksom på bandens eksistens.

Hullet er lukket

Når den brasilianske gruppe havde mulighed for at hacke dr.dk/presse, skyldes det, at mediehuset har et enormt antal kodelinier på hjemmesiden af vekslende alder.

Og netop det hackede site er ifølge teknologisikkerhedschef hos DR Carsten Stenstrøm en af de ældre sider.

"Der vil hele tiden være små hjørner, som er i risikozonen. Men vi er i gang med et større arbejde for at afdække de gamle applikationer," siger Carsten Stenstrøm.

Han fortæller, at DR nu har lukket det hul, der gjorde det muligt at lave digitalt hærværk på DR's hjemmeside, så det ikke sker igen.

"Det har ikke været kritisk, men det er selvfølgelig stærkt irriterende, fordi det generer vores kunder," siger Carsten Stenstrøm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere