Hurtig harddisk til bærbare pc'er

Hitachi sætter rekord for harddiske til bærbare pc'er. Travelstar 7K60 er den første af slagsen med 7.200 omdrejninger i minuttet.

Nyhed

Med en ny harddisk til bærbare pc'er sætter Hitachi Global Storage Technologies en ny standard for hastighed. Travelstar 7K60 er verdens første 2,5 tommer harddisk, hvor pladerne roterer med 7.200 omdrejninger i minuttet. Den gamle rekord lød på 5.400 omdrejninger i minuttet.

Travelstar 7K60 kan overføre data 15 procent hurtigere end forgængeren, og harddiskens tilgangstid er blevet 20 procent mindre.

Det er også lykkedes Hitachi at gøre harddisken 25 procent mere modstandsdygtig over for stød, og strømforbruget er sat 11 procent ned.

Hemmeligheden bag disse forbedringer er en ny komponent, som Hitachi kalder for femto slider. Den sidder på harddiskens arm og holder læse/skrive-hovedet svævende over pladerne med data.

Den nye slider er omtrent på størrelse med kuglen i spidsen af en kuglepen, og den er 30 procent mindre i størrelse og 60 procent lettere end tidligere versioner.

En mindre slider betyder lavere luftmodstand, og derfor kan pladernes rotationshastighed sættes op, uden at det går ud over strømforbruget.

Travelstar 7K60 har en kapacitet på 60 gigabyte. Den er 9,5 millimeter i højden og vejer 95 gram. En anden harddisk ved navn Travelstar 5K80 kan rumme op til 80 gigabyte. Her roterer pladerne med 5.400 omdrejninger i minuttet, og harddisken skulle angiveligt være 10 procent hurtigere end tilsvarende harddiske fra konkurrenterne. Den skulle også larme mindre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere