Artikel top billede

"Vi brugte ingen konsulenter og lavede det hele selv... Men jeg ville aldrig gøre det igen for de få penge," siger Rune Eilertsen.

Offentlige it-chefer knokler for en ringe bonus

It-chefer i det offentlige scorer også bonus, men langt fra så meget som de privatansatte. Under kommunalreformen blev der dog udbetalt 600.000 kroner.

Mens it-ansatte i det private erhvervsliv vælter sig i fryns, ser det noget anderledes ud i den offentlige verden.

Den største udbetaling i forbindelse med kommunalreformen gik til it-chef Rune Eilertsen fra Langeland Kommune.

Han fik over tre år udbetalt 200.000 kroner for 'projektledelse og udførelse af projekt på infrastruktur ved kommunesammenlægningen', oplyser kommunen.

"Vi brugte ingen konsulenter og lavede det hele selv fra design til dokumentation. Men jeg ville aldrig gøre det igen for de få penge. Vi brugte ufatteligt meget tid," siger Rune Eilertsen til computerworld.dk.

Han forklarer, at han ikke fik overtidsbetaling, men i stedet den omtalte bonus.

Tallene stammer fra en omfattende undersøgelse, Computerworld har lavet af it-chefernes løn
i samtlige ministerier, regioner og kommuner.

I alt 1,3 millioner

Af de i alt 123 it-chefer i ministerier, kommuner og regioner fik de 22 udbetalt bonus – 18 myndigheder ønskede dog ikke at oplyse, om it-chefen fik bonus.

I alt blev der udbetalt 1,3 millioner kroner – heraf 740.000 i resultatløn og 600.000 i bonus i forbindelse med kommunalreformen.

Den største enkeltudbetaling var på 125.000 kroner.

Den gik til it-chef og fagchef for plan og byg Michel van der Linden fra Gribskov Kommune i 2006.

Både godt og skidt

Rådgivningschef Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation forklarer, at bonusordninger har bestemte formål, men at der er både fordele og ulemper ved dem, hvorfor de da også kun bruges af nogle virksomheder.

"Bonusordninger laver man ofte på områder, hvor man ønsker en ekstra indsats." siger hun

Men der kan også være elementer af et ønske om fastholdelse, hvis bonusordningen har indbyggede mål over tid, forklarer hun.

"Det er et redskab, der især bruges inden for det private, men langt fra alle private virksomheder bruger bonusordninger," siger hun.

Det skyldes formodentlig, at der er meget forskellige syn på ordningerne.

"Fordelen ved bonusløn kan være øget fokus på fastsatte mål, øget engagement og fastholdelse af medarbejdere. Ulempen kan være, at der fokuseres for meget på de mål, som udløser bonus, og at andre opgaver får knap så meget opmærksomhed," siger Vibeke Skytte.

Når det offentlige frynser

Ser man på frynsegoder som gratis avis, mobil og hjemme-pc, er de langtfra udbredt til alle.

Af alle cheferne havde 39 en eller anden ordning med hjemme-pc, opkobling, telefon eller avis.

Mest udbredt var en telefonordning, sådan en aftale havde 28. 21 havde en aftale om internetopkobling og hjemme-pc og kun fem havde betalt avis.

Læs:
Listen over alle der har fået bonus – og hvor meget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere