36 gigabyte på en skive

Toshiba har udviklet et optisk drev, der kan skrive 36 gigabyte data til et medie, der er på størrelse med en dvd.

Nyhed

Japanske Toshiba har udviklet en prototype af et optisk drev, der benytter en blå laser til at skrive data til et medie, der har samme størrelse som en almindelig dvd, men som kan rumme op til 36 gigabyte data på en enkelt side.

Data lægges i to lag på mediet, lige som det er tilfældet med mange dvd'er. Hvor dvd-drev benytter en rød laser til læsning og skrivning af data, bruger Toshibas nye drev en blå laser, hvor lyset har mindre bølgelængde. Derfor kan data pakkes tættere.

Kampen om at udvikle dvd'ens afløser er hård. I samarbejde med NEC forsøger Toshiba at promovere Advanced Optical Disc, mens en anden gruppe producenter med Sony og Philips i spidsen er begyndt at fremstille optiske drev under navnet Blu-ray.

Både Advanced Optical Disc og Blu-ray er baseret på blåviolette laserstråler, og begge medier har en diameter på 12 centimeter lige som cd'er og dvd'er.

Toshiba pointerer, at Advanced Optical Disc minder om dvd i konstruktionen, idet begge medier består af to 0,6 millimeter tykke skiver, der limes sammen. Producenter af dvd'er kan således genbruge en del produktionsudstyr.

Drevet bliver demonstreret i morgen på konferencen Optical Data Storage, der i øjeblikket finder sted i Vancouver, Canada.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere